Hver fjerde dropper ud af videregående uddannelser

De unge skal overveje deres studievalg grundigt, mener uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V)

Følg Samfund

Hver fjerde studerende på de videregående uddannelser dropper ud, og størstedelen af dem begynder med en ny uddannelse.

Det viser en ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) opfordrer ansøgere til de videregående uddannelser til at undersøge fremtidsmuligheder og undervisningsformer, før de søger om optagelse.

- Valget af uddannelse er et af de vigtigste valg, du skal træffe i dit liv. Der kan være god grund til, at studerende falder fra, men når hver fjerde falder fra, tyder det på, at forventninger og indhold på uddannelsen for ofte ikke passer sammen, siger han i en pressemeddelelse.

- Det er ærgerligt for den studerende, der har spildt sin tid. Og det er beklageligt for uddannelserne, hver gang de mister en studerende, de har brugt ressourcer på, tilføjer ministeren.

Undersøgelsen er foretaget blandt de studerende, der blev optaget i 2011, og som er blevet fulgt i fem år efter studiestart. Siden 2011 er der vedtaget flere reformer på studieområdet.

Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne med 34 procents frafald. Lavest er det på kandidatuddannelserne med 16 procents frafald.

Størstedelen falder fra i løbet af første år efter studiestart. Af dem, der falder fra, begynder to ud af tre på en ny uddannelse efterfølgende.

Ministeren mener, at det høje frafald understreger behovet for, at studerede overvejer deres studievalg grundigt.

- Samtidig må uddannelserne overveje, hvordan de kan forberede de unge på, hvad de går ind til, siger Søren Pind.

Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder på en større undersøgelse af årsagerne til det store frafald.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.