Annonce:
Annonce:

Hverdagen bliver mere sur for ikkevaccinerede i Italien

En negativ coronatest er fra mandag ikke længere nok, hvis ikkevaccinerede vil på hotel eller restaurant

I weekenden gik italienere på gaden i Torino for at demonstrere mod regeringens strammere regler for ikkevaccinerede i landet. Foto: Massimo Pinca/Reuters
I weekenden gik italienere på gaden i Torino for at demonstrere mod regeringens strammere regler for ikkevaccinerede i landet. Foto: Massimo Pinca/Reuters
Annonce:
Følg Samfund

Fra mandag bliver hverdagen mere besværlig for italienerne, der ikke er vaccineret mod covid-19.

Således strammer den italienske regering reglerne for dem, der ikke har modtaget mindst to stik mod coronavirus.

Det betyder blandt andet, at kunder skal kunne bevise, at de enten er vaccineret eller raske igen efter coronasmitte for at besøge hoteller, restauranter eller bruge skilifte og offentlig transport.

Hidtil har det været nok at vise en negativ coronatest, men det er fra mandag ikke længere tilstrækkeligt.

Regeringen i Italien vedtog stramningerne i slutningen af sidste år.

De nye regler om bevis for coronavaccination gælder også for holdsport. Fodboldspillere skal for eksempel være vaccineret eller raske efter smitte for at kunne få lov at spille.

Fra midten af næste måned vil reglerne igen blive strammet for ikkevaccinerede i landet.

Annonce:

Således bliver det obligatorisk for alle over 50 år at blive vaccineret.

Vaccination er i forvejen obligatorisk for sundhedspersonale, politifolk, militæret og skoleansatte.

Det er ikke umiddelbart klart, hvad en eventuel sanktion vil blive for dem, der ikke lader sig vaccinere.

Landet med omkring 60 millioner indbyggere har oplevet en kraftig stigning i antallet af nye smittede på det seneste.

De seneste syv dage er der fundet 1669 nye smittede per 100.000 mennesker på landsplan. Det er det højeste incidenstal under pandemien.

Til sammenligning havde Danmark ugen forinden et incidenstal på 3277 nye smittede per 100.000 indbyggere i løbet af syv dage. Det viser tal fra statistikbanken Statista.

Italien var det europæiske land, der først blev ramt af pandemien i begyndelsen af 2020, og det er stadig et af de lande med det højeste antal dødsfald med mere end 139.000.

Over 84 procent af befolkningen over 12 år i Italien er færdigvaccineret mod covid-19.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor mange andre farlige forbrydere går rundt på fri fod ved ’en fejl’?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: