Hvid tv-vært undskylder: Fortalte sort medvært at han lignede en gorilla

Tv-vært Alex Housden fra den amerikanske kanal KOCO 5 undskylder nu, efter hun på rullende tv sagde til sin sorte medvært, at han lignede en gorilla fra et indslag

Alex Housden måtte undskylde over for medvært Jason Hackett. Foto: Facebook.
Alex Housden måtte undskylde over for medvært Jason Hackett. Foto: Facebook.

Alex Housden fra tv-kanalen KOCO 5 har lavet en Line Baun Danielsen.

Hun kom nemlig til at fortælle sin sorte medvært på direkte tv, at han lignede en gorilla fra et indslag. Dagen efter måtte hun så komme med en tårevædet undskyldning - igen på live-tv.

Det skriver flere medier, heriblandt Mirror og Independent.

'Han ligner dig lidt'
Hændelsen fandt sted torsdag, da Housden og hendes medvært Jason Hackett kommenterede et indslag om en gorilla fra Oklahoma City Zoo.

En video af gorillaen blev afspillet, og Alex Housden fortalte Jason Hackett, at 'han ligner dig lidt', hvortil medværten akavet svarede, 'det gør han faktisk lidt, ja'.

Se en video af indslaget, som er blevet delt på Facebook, her:

Fredag måtte hun så undskylde, fordi en storm af seere luftede deres vrede over udtalelsen på de sociale medier. Flere ville endda have hende fyret.

Undskyldning
Med tårer i øjnene og grødet stemme satte Alex Housden sig foran kameraet og kom med en dybfølt undskyldning, mens Jason Hackett sad ved siden af hende.

- Jeg er her denne morgen, fordi jeg vil undskylde, ikke bare over for min medvært Jason, men over for alle i vores nærområde.

- Jeg sagde nogle ting i går, som var ubetænksomme. Det var upassende, og jeg sårede personer, siger Alex Housden og fortæller samtidig, at hun betragter Jason Hackett som en af sine nære venner.

Jason Hackett tager imod undskyldningen og forklarer efterfølgende, at udtalelsen sårede ham.

- Det, hun sagde i går, var forkert. Det sårede mig dybt, og det sårede mange af jer i nærområdet.

- Vi kan lære af det her, at ord betyder noget. Vi bliver et mere diversificeret land, og der er ikke nogen undskyldning. Vi bliver nødt til at forstå stereotyperne, hinandens baggrund og hvilke ord, der sårer andre, siger han.

Alex Housden har fået lov at beholde sit job på kanalen.

128 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere