Hvide telte erstattes: - Der arbejdes på mere permanente løsninger

Fysiske bygninger og testbiler er muligheder, der kan erstatte de hvide test-telte til vinter

Sådan foregår en coronatest i de hvide telte - her i Fælledparken i København. Video: Emma Svendsen.

De 18 hvide telte skal erstattes med mere 'permanente løsninger'.

Teltene, hvor man kan komme forbi og blive testet for coronavirus, er nemlig kun en midlertidig løsning, fortæller Anne-Marie Vangsted, direktør ved Testcenter Danmark under Statens Serum Institut, til Politiken.

- Det er sandsynligvis ikke telte, vi vil bruge til vinter. Telte er jo ikke hensigtsmæssige i 20 graders frost, det kan alle jo se, så der arbejdes på mere permanente løsninger, siger Anne-Marie Vangsted til Politiken.

De mere permanente løsninger kan være testbiler, der kan køre ud til eksempelvis ældre på plejehjem, og der vil også komme stationære teststationer.

Den Nationale Operative Stab, NOST, som er ført an af Rigspolitiet, og regionerne arbejder i øjeblikket på den mere permanente testløsning, der skal erstatte de hvide telte.

Ekstra Bladet arbejder på at få en uddybende kommentar.