Hvidhajen flirter med danske farvande: - Den er uundværlig

Det er ikke umuligt, at hvidhajen snart etablerer sig tæt på de danske kyster. Ekspert maner til besindighed

Du skal ikke være bange for hvidhajen, selv om den er farlig og - som her - bryder gennem dykkerens ellers 'hajsikrede' bur. Optagelsen stammer fra mexicanske Guadalupe, hvor hvidhajbestanden er noget højere.

'Den er 20 fod lang', siger Hooper.

'25. Tre tons', lyder det fra Quint.

Sådan er ordlyden i Steven Spielbergs legendariske film Jaws fra 1975, da de to hovedroller spotter en overdrevet stor hvidhaj.

Og sandsynligheden for, at du selv kan spotte det frygtede havdyr i de danske farvande, er ikke helt urealistisk.

Forholdene ved de danske kyster passer nemlig hajen ganske fint. Der er både mad, og temperaturen er lige tilpas i store dele af året, når vandet er 12-14 grader.

Verden på vrangen - 18. apr. 2018 - kl. 18:23 Død haj på krogen: Havde 98 levende unger i maven  

Fra Aberdeen til Løkken
For omkring 10 år siden blev, hvad der med alt sandsynlighed var en hvidhaj, set i Nordsøen ved en boreplatform ud fra Aberdeen i Skotland. Billedet blev taget fra en ubåd, men det var for grynet til at fastslå, at det var en hvidhaj.

Og for en haj er der ikke langt fra Aberdeen til Løkken.

- Vi har set flere eksempler på, at en hvidhaj er svømmet fra Sydafrika til Australien og tilbage igen. Så det er ikke umuligt for den at komme til Danmark, siger dykker og formidler på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, Lasse Rosendahl.

Men for Lasse er det vigtigt, at danskerne ikke går ud af deres gode skind, hvis hvidhajen bliver en fast bestanddel af det danske farvand.

- Er hvidhajer farlige? Ja. Skal vi frygte den? Nej, siger han.

Hajen har blandt andet fået et blakket ry, da den gennem mange år er blevet portrætteret som en koldblodig dræber.

Lasse Rosendahl er ikke bange for hvidhajen. Foto: Privat
Lasse Rosendahl er ikke bange for hvidhajen. Foto: Privat
 

Se også: Tonnys monstertorsk sætter verdensrekord: - Det gik mest ud over nosserne

 

Er uundværlig
I virkeligheden er hajens betydning helt uvurderlig for de økosystemer, som den indgår i, lyder det fra Lasse Rosendahl. 

- Hvis hajerne forsvinder, vil det påvirke alle økosystemer, da de er med til at holde bestanden af andre arter nede.

- I sidste ende kan det betyde, at koralrev uddør, da det påvirker hele systemet hver eneste gang. Man manipulerer med et led i kæden, siger Lasse Rosendahl.

Hajer angriber cirka 75 mennesker om året. 10 af dem er med dødelig udgang. Foto: All over Press
Hajer angriber cirka 75 mennesker om året. 10 af dem er med dødelig udgang. Foto: All over Press
 

Du skal ikke være bange
Ifølge Lasse Rosendahl skal man ikke spilde sin tid med at være bange for hvidhajen. Der er en masse andre ting, der er endnu mere farlige.

- En hund er jo også farlig. Hver gang en person i USA bliver dræbt af en haj, så er der i gennemsnit 33 personer, der er blevet dræbt af en hund. Og det betyder ikke, at folk på samme måde er bange for hunde.

Derudover har han også et eksempel på, hvor farlig en cykeltur kan være sammenlignet med chancen for at blive angrebet af en haj.

- Hver gang en person bliver dræbt af en haj i Florida, der er det sted med flest hajangreb, er der 568 mennesker, der dør under en cykeltur.

Hvidhajer har gennem tiden været skyld i omkring 80 dødsfald på verdensplan.

Se også: Superstjerne risikerer fængsel: Får ballade for dette haj-billede  

Tag et billede
Dykkeren har blandt andet medvirket i tv-programmet 'Farlig mission - Hvidhajen på vej til Danmark' på DR2, hvor han rejste til Sydafrika med Lasse Spang Olsen. Og det var noget, der gjorde indtryk på den garvede formidler.

- Det er interessant at se en anden befolkning og kultur, der er vant til at leve side om side med et rovdyr. De bruger ikke energi på at være bange for den.

Skulle man være så heldig at være den første til at spotte hvidhajen i dansk farvand, har Lasse en klar opfordring.

- Det første man skal gøre, hvis man spotter en haj fra sit badedyr, er at komme ind fra vandet hurtigst muligt.

- Derefter skal man finde kameraet frem, tage et billede af den og sende det til mig, så den kan blive officielt dokumenteret som en af Nordsøens hajer.

198 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere