Hvor mange har du været på? Her er verdens bedste strande

VERDENS BEDSTE STRANDE: Mens frosten bider og udsigten til sommer og sol er fjern, frister rejsesite med årlig liste over verdens mest populære strande

Dette billede er taget fredag 3. august i fjor på en hed stranddag med mange gæster på La Concha-stranden i San Sebastián i Baskerlandet i det nordlige Spanien. Foto AP
Dette billede er taget fredag 3. august i fjor på en hed stranddag med mange gæster på La Concha-stranden i San Sebastián i Baskerlandet i det nordlige Spanien. Foto AP

De festlige jule- og nytårsdage er forbi og frosten bider allerede hårdt i humøret hos mange sol- og varmehungrende danskere, som står foran et par lange og pivkolde måneder i januar, februar og ofte også marts, inden forårsfornemmelserne for alvor får fat.

Hvorvidt det er med en slet skjult bagtanke om at pirre danskernes - og andre nordboeres - længsler efter sol og sommer, vides ikke, men rejsesitet TripAdvisor har netop lanceret en Top-25 liste over verdens mest populære strande. I 2018-udgaven klarer danskernes rejseland nummer et, Spanien, sig endnu engang godt.

På listens sjetteplads figurerer by-stranden La Concha i San Sebastián, som ifølge rejsesitet er “Europas flotteste strandpromenade”.

Den spanske strand er det højest placerede europæiske bud på TripAdvisors Top-25. Først på 11. pladsen bliver det europæiske kontinent igen repræsenteret - denne gang af Elafonissi-stranden i Grækenland.

Legendarisk muslingeskal
La Concha-stranden i San Sebastián, der ligger ud til atlanterhavskysten i baskerlandet i det nordlige Spanien, bliver rost til skyerne på det verdensomspændende rejsesite, hvor den populære strand scorer 4,5 stjerner ud af fem mulige. Det betyder ifølge TripAdvisor, at stranden er intet mindre end “fremragende”.

En havmåge har overblikket over La Concha-stranden fredag 3. august i fjor, da advarsler om temperaturer på helt op til 47 grader rungede i både de spanske og internationale medier. Foto AP
En havmåge har overblikket over La Concha-stranden fredag 3. august i fjor, da advarsler om temperaturer på helt op til 47 grader rungede i både de spanske og internationale medier. Foto AP
 

La Concha er en vaskeægte bystrand, hvilket også er det, den er mest kendt for. Mulighederne for at få mad og drikke i området er således uovertrufne.

Direkte oversat betyder ‘La Concha’ muslingeskallen, og hvis man ser på stranden i fugleperspektiv, kan man let forstå, hvorfor den har fået netop dét navn.

Her har du linket til verdens bedste strande.

***

Top 25-strandene i verden:

1. Grace Bay

Providenciales, Turks og Caicos

2. Baia do Sancho

Fernando de Noronha, Brasilien

3. Varadero Beach

Varadero, Cuba

4. Eagle Beach

Palm/Eagle Beach, Aruba

5. Seven Mile Beach

Seven Mile Beach, Grand Cayman

6. La Concha Beach

San Sebastian, Spanien

7. Clearwater Beach

Clearwater, Florida

8. Seven Mile Beach

Negril, Jamaica

9. Bavaro Beach

Bavaro, Den Dominikanske Republik

10. Playa Norte

Isla Mujeres

11. Elafonissi Beach

Elafonissi, Grækenland

12. Falésia Beach

Olhos de Agua, Portugal

13. Fig Tree Bay

Protaras, Cypern

14. Bournemouth Beach

Bournemouth, Storbritannien

15. Anse Lazio

Praslin Island, Seychellerne

16. Manly Beach

Sydney, Australien

17. Santa Monica Beach

Santa Monica, Kap Verde

18. Agonda Beach

Agonda, Indien

19. Kleopatra Beach

Alanya, Tyrkiet

20. Galapagos Beach at Tortuga Bay

Santa Cruz, Galapagosøerne

21. Spiaggia dei Conigli

Lampedusa, Islands of Sicily

22. Sharm El Luli

Marsa Alam, Egypten

23. Nungwi Beach

Nungwi, Tanzania

24. Punta Uva Beach

Punta Uva, Costa Rica

25. White Beach

Boracay, Malay

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere