Hvordan endte virussen i mennesket? Her er coronauhyret

Flagermusen 'hesteskonæse' har trods sin beskedne størrelse og udbredelse en frygtindgydende evne til at sprede død og ødelæggelse. Den lille lodne flagermus er med stor sandsynlighed årsagen til, at hele verden lige nu bliver hærget af coronavirus. Sådan lyder det bedste bud fra de fleste forskere, der siden udbruddet i slutningen af 2019 har arbejdet i døgndrift på at finde frem til kilden til coronavirus, covid-19. - Det ser ud, som om den her virus er beslægtet med noget, der findes i flagermusene, siger professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet. Han forklarer, at man formentlig - med rigtig god grund - er startet med en hovedmistænkt til coronaudbruddet i millionbyen Wuhan i Kina: flagermus. Forskellige typer virus fra hesteskonæse-flagermus har nemlig været kilden til de fleste store virusudbrud i nyere tid, som er blevet overført fra dyr til mennesker. - Når man har ledt i flagermus, er det, fordi de nært beslægtede virusser mers og sars også har deres oprindelse i flagermus. Det samme gælder ebola, siger Hans Jørn Kolmos. De første mikrobiologiske undersøgelser af den aktuelle covid-19 blandt mennesker viser, at der er 96,2 procent lighed med en coronavirus fundet hos flagermus. Pangolin som mellemled Hvordan coronavirus denne gang er blevet overført til mennesker, er stadig uvist. Forskerne hælder mest til, at den først er blevet overført fra flagermusene til et andet dyr og så siden overført til mennesker. Nogle har ment, at smitten er gået via slanger, mens flest hælder til skældyret pangolin som det mest sandsynlige. Teorien er, at pangolinen er endt på det marked i millionbyen Wuhan, hvor man mener, cornaudbruddet opstod i et virvar af levende og døde dyr i alle afstøbninger - og under forhold, der ville give sveddryppende mareridt hos de danske fødevaremyndigheder, men som indtil for nylig var hverdagskost i Kina. Netop det, at smitten formentlig er sket på Wuhan-markedet, gør, at der kan være mange potentielle mellemled, ligesom jagten på det første menneske, der blev smittet, den såkaldte patient zero, stadig er i gang. Corona - Smittedyr ved virusudbrud 'En virusbombe' Det er ikke tilfældigt, at coronavirus også denne gang spores til flagermus. De bevingede mus med hugtænder har nemlig en helt særlig evne til at leve ubesværet, mens hundredvis af virusser udvikler og formerer sig i kroppen på dem. - Flagermusen er i virkeligheden en virusbombe, der flyver rundt, som Jørn Kolmos udtrykker det. Hos mennesker og dyr reagerer immunsystemet normalt på, at der er virus i kroppen. Enten lykkes det kroppen at nedbryde virussen, eller også dør man. - Hos flagermus er det anderledes. Flagermusen har en anden måde at håndtere smitsomme virusser på. Deres kroppe indstiller sig i en balance, hvor flagermusen godt kan leve ubesværet med, at virusser vokser og udvikler sig i dem, forklarer Hans Jørn Kolmos. Dermed kan virusser og mikroorganismer få lov til at udvikle sig i fred og ro i flagermusen, indtil de en dag springer over i et andet dyr. Ifølge Kolmos er der derfor god grund til, at de fleste mennesker er bange for flagermus. - Det er måske sådan noget, der gennem evolutionen har gjort, at vi mennesker har udviklet en instinktiv frygt for flagermus. Det er ikke kun fra historierne om Dracula. Det ligger dybt i os, at det er et uhyggeligt dyr, som man helst ikke skal røre ved, siger Kolmos. 'Bat Woman' på overarbejde En af dem, der har stået i spidsen for undersøgelserne i coronaudbruddet, er virologen Shi Zhengli fra Wuhan Institute of Virology. Shi Zhengli bliver kaldt 'Bat Woman' af sine kolleger, ifølge magasinet Scientific America, fordi hun har dedikeret sit professionelle liv til at undersøge flagermus. Hun var med til at opdage, at sars kunne spores til hesteskonæser i Shitou-grotten i den kinesiske provins Yunnan. Ved hjælp af undersøgelser af afføring og blod fra flagermusene lykkedes det hende og den øvrige forskergruppe at slå fast, at det med stor sandsynlighed var derfra, sars startede. Hun er heller ikke i tvivl om, at hesteskonæser også denne gang er skyld i udbruddet. Under de tidligere undersøgelser af flagermusene fandt man hundredvis af forskellige typer coronavirus, og derfor kan man med sikkerhed sige, at den næverende coronavirus næppe bliver den sidste, der udløser et stort udbrud blandt mennesker. - Flagermus-skabte coronavirusser vil være skyld i flere udbrud, siger Shi Zhengli til Scientific America. Det synspunkt bakkes op af Lone Simonsen, professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet. - Der kommer helt sikkert flere udbrud. Vi ved, at pandemier sker i gennemsnit hvert 40. år. Hele hovedmiseren er, at når vi er så mange mennesker og dyr på vores planet, og vi hele tiden kommer i kontakt med hinanden, så opstår sådan noget her.

Hvordan endte virussen i mennesket? Her er coronauhyret

Coronavirus kan formentlig spores til en særlig type flagermus, der tidligere har spredt både sars, mers og ebola - og som også vil starte nye pandemier i fremtiden

Læs videre med
Ekstra Bladet+

For79 kr./md.

Læs videre medEkstra Bladet+

For79 kr./md.

Læs videre med
Ekstra Bladet+