Ekstra Bladets læsere var begejstrede for, at politiet viste sig fra deres mere borgerlige side, da vi publicerede en artikel om, at to patruljebiler deltog i et lovligt gaderæs lørdag aften i Randers.
Til trods for det får betjentene nu en reprimande af chefpolitiinspektør ved Østjyllands Politi, Klaus Arboe Rasmussen.
- Det er ikke politiets opgave at deltage i den slags arrangementer, og jeg synes, det tegner et uheldigt billede af politiet. Nu er vi i gang med at undersøge, hvordan det er sket, og vi vil indskærpe, at det ikke er den måde, vi skal prioritere vores ressourcer på, siger han i en pressemeddelelse.
I bunden af artiklen, der blev publiceret lørdag formiddag, var en afstemning. I skrivende stund har 31.772 personer svaret, og her mener hele 85 procent, svarende til 26.909 personer, at politiets deltagelse er 'god stil og skaber stemning'.
Afgiv din stemme her:
'Squ da helt OK'
I kommentarfeltet under artiklen er de fleste også positivt stemt, mens opslaget på Ekstra Bladets Facebook-side har fået omkring 1000 positive tilkendegivelser.
'Squ da helt OK, at politiet viser de lever endnu--- hvis nogen skulle glemme de har forladt strippen, når de kører derfra. Og nej, det er ikke de samme betjente, der forsømmer efterforskning, mens de kører patruljevogn,' skriver nationen!-bruger Worker2, der bakkes op Hank Hopeless:
'Det er en god måde for politiet, at skabe kontakt til brugerne af "Striben" på. Det er altid godt, når politiet kan møde borgerne på en positiv måde'
Hvordan det lykkedes at få Østjyllands Politi til at deltage i det omtalte gaderæs har en meget simpel forklaring, hvis man spørger formand for Striben-Randers, Danni Nielsen.
'De kom bare hen og spurgte om de måtte prøve, så sagde jeg ja, og så snakkede vi faktisk ikke mere med dem,' skrev han tidligere søndag i en besked til Ekstra Bladet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.