Hyldet før afsked: Nu er den sidste redningshund fra 9/11 død

Den 16 år gamle hund blev aflivet ved en storslået ceremoni

Næsten 15 år efter, at New York og Washington D.C. blev udsat for terrorangreb 11. september 2001, har den sidste hund, der deltog i det efterfølgende redningsarbejde, mistet livet.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Hunden Bretagne blev mandag aflivet på en dyreklinik i Houston-forstaden Cypress efter et langt og flittigt liv som redningshund i byområder. Hun led af mange fysiske skavanker på grund af hendes fremskredne alder, og der var derfor ingen anden udvej for at skåne hende for vedvarende smerter.

Golden retriveren Bretagne var bare to år gammel, da hun sammen med sin fører Denise Corliss blev sendt til World Trade Center som en del af Texas Task Force 1. Her brugte de sammen ti dage på at lede i ruinerne efter mennesker.

Dette billede viser Bretagne og hendes fører et år efter angrebet 11. september. (Foto: D Fahleson/Houston Chronicle via AP)
Dette billede viser Bretagne og hendes fører et år efter angrebet 11. september. (Foto: D Fahleson/Houston Chronicle via AP)

Bretagne gik formelt på pension som niårig. Da hun var 15, besøgte hun sammen med Corliss mindestedet for 9/11, hvor de blandt andet deltog i et interview med den landsdækkende tv-kanal NBC.

Denise Corliss havde svært ved at holde tårerne tilbage, da hun skulle tage afsked med sin følgesvend gennem de seneste 16 år. (Foto: Karen Warren/Houston Chronicle via AP)
Denise Corliss havde svært ved at holde tårerne tilbage, da hun skulle tage afsked med sin følgesvend gennem de seneste 16 år. (Foto: Karen Warren/Houston Chronicle via AP)

I forbindelse med mandagens aflivning, havde flere folk fra Cy-Fair Volunteer Fire Department taget opstilling uden for dyreklinikken for at hylde den 16-årige hund på hendes sidste gåtur.

Bretagne sender et sidste blik til kameraerne inden hendes sidste rejse er afsluttet. (Foto: Karen Warren/Houston Chronicle via AP)
Bretagne sender et sidste blik til kameraerne inden hendes sidste rejse er afsluttet. (Foto: Karen Warren/Houston Chronicle via AP)
 

1 af 2 Dette billede er taget på Bretagnes 16 års fødselsdag 22. august sidste år. Det blev hendes sidste. (Foto: Wheaton Simis/BarkPost.com via AP)
2 af 2 Hunden Bretagne fik en storslået afsked, da hun gik de sidste skridt ind til dyreklinikken efter et langt og begivenhedsrigt liv. (Foto: Karen Warren/Houston Chronicle via AP)
37 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere