I dag er Store Lusedag: Sådan skal du IKKE gøre

Frem med lusekammen. Tirsdag er nemlig Store Lusedag. Men hvordan er det nu lige, man kommer blodsugerne til livs? Test din viden om de små hovedkryb her

De sejlivede kryb er på spil igen. Derfor skal du tirsdag frem med lusekammen og tjekke dit barn efter for ubudne gæster. Foto: Arkivfoto/Jakob Jørgensen
De sejlivede kryb er på spil igen. Derfor skal du tirsdag frem med lusekammen og tjekke dit barn efter for ubudne gæster. Foto: Arkivfoto/Jakob Jørgensen

Det kribler og krabler i flere børns hår for tiden. En gammel uvelkommen kending er nemlig på spil hos landets børnefamilier igen, igen, igen.

Men nu er tiden inde til at få kontrol over de små blodsugende lus.

Tirsdag er nemlig den ene af årets to store lusedage, og det betyder, at forældre landet over i dag skal frem med lusekammen.

- Efter jul er der et boom i lus. Vi har været rundt og besøge venner og bekendte, og så får man smittet hinanden med lus. Vi kalder det lille luse-sæson, siger Kim Søholt Larsen, biolog og specialist i blodsugende insekter.

Men hvad gør du, hvis dit barns hoved er fyldt med de små kryb, der vralter dovne rundt med maverne tunge af blod?

Myterne er mange, og sandhederne ganske simple, fortæller biologen.

- Der er myterne om, at sengetøj og bamser skal i fryseren. Glemt det. Lusene sidder i håret, og kun der. De spredes heller ikke via tøj. Det er nemlig hovedlus, og ikke kroplus, som vi har i Danmark, siger han.

Samfund - 7. okt. 2016 - kl. 07:19 Lus hærger landet: Blodsugerne elsker iPads og selfies

Har du styr på myter og fakta? Test din viden om lus, og hvordan du kommer dem til livs, i quizzen herunder.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Kæm, kæm og kæm
I stedet handler det om at kæmme. Og kæmme igen. Og igen.

På den måde opdager man nemlig lusene og kan komme i gang med en behandling hurtigst muligt, inden for mange bliver smittet.

- I teorien kan man godt komme lus til livs. Hvis alle kæmmede en gang om ugen, ville lus forsvinde. Men det gør alle ikke. Langtfra. Og så forsvinder de ikke, siger Kim Søholt Larsen.

Derfor har man også indført hele to lusedage om året i Danmark. Både efter sommer- og vinterferie.

Og de virker faktisk, lyder det fra biologen.

En kinesisk kvinde havde smerter i øjet - det viste sig at være lus. (Foto: Gilles San Martin/Flickr Creative Commons) Samfund - 30. jul. 2015 - kl. 19:37 Eeeew: Kvinde fik fjernet lus fra sit øje

Svære at undgå
Vil du helst bare undgå, at dit barn kommer hjem med hovedkløen og lidt ekstra husdyr, er mulighederne desværre få.

De små blodsugere er nemlig sejlivede, og selvom man dækker hovedet, kan de finde vej til håret alligevel.

- Man kan dække håret som nogle muslimer gør. Ellers kan fletninger måske gøre noget. Men man kan ikke undgå at få lus. Heller ikke hvis man har en speciel blodtype, fortæller Kim Søholt Larsen.

Heller ikke voksne kan derfor se sig sikre fra de små kryb.

Har bare et familiemedlem således ubudne gæster i håret, bør alle tage en tur med lusekammen, anbefaler biologen.

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere