Så er det nu! I dag forsvinder næsten alle coronarestriktionerne.
Det sker, efter at Epidemikommissionen har anbefalet, at man ikke længere kategoriserer corona som en samfundskritisk sygdom.
Inden du kyler coronapas og mundbind ud, skal du dog vide, at der stadig er enkelte ting, som du skal være opmærksom på, da smitten stadig er høj.
Se hvilke forholdsregler, som stadig gælder efter 1. februar, under videoen ...
Hold afstand
Flere steder skal man stadig være opmærksom på de smitteforebyggende tiltag. Det gælder primært, hvor der er høj risiko for smittespredning.
Her kan der blive opfordret til, at man eksempelvis holder afstand og spritter af.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Sårbare og ældre
De steder, hvor der er folk, som er særligt udsatte, opfordrer man stadig til, at man anvender coronapas og mundbind.
Det er eksempelvis sygehuse og plejehjem.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Coronapas
... skal stadig anvendes flere steder.
Det er nødvendigt for udlandsrejser, og så kan erhvervsdrivende, private kulturinstitutioner og foreninger stadig kræve, at man skal vise passet.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Test
Man anbefaler stadig at blive testet - ligesom man anbefaler selvisolation, hvis man bliver testet positiv eller oplever symptomer.
Her kan du læse eksperters svar på, om vi kan stole på hjemmetests, og her kan du læse om, hvordan det gik, da vi prøvede fem forskellige hjemmetests.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Indrejse
Indrejsekravet til Danmark forlænges i fire uger, men der er dog lempelser.
Eksempelvis kan personer med vaccinebevis eller tidligere smittede indrejse uden krav. Det oplyser Sundhedsministeriet.
Personer, som ikke er vaccineret eller tidligere smittet, skal tage en test senest et døgn efter indrejse, hvis de kommer fra EU eller Schengen-lande. Medmindre de har en negativ test taget før indrejse.
For en kviktest betyder det 48 timer inden indrejse. For PCR-test er det 72 timer inden indrejse.
Hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet og rejser fra lande uden for EU eller Schengen, skal man være opmærksom på status på det land, man rejser fra.
Hvis det er et risikoland, er der krav om test et døgn efter indrejse. Hvis det er et højrisikoland, er der krav om test og isolation efter indrejse.