I dag kan du få gratis is så mange gange, du vil! Se hvor her

Ben & Jerry's giver gratis is i dag i seks butikker

Der er gratis is i dag (Foto: Carsten Bundgaard)
Der er gratis is i dag (Foto: Carsten Bundgaard)

Hvis du elsker gratis ting og ikke har noget imod at stå i kø, så er 'Free Cone Day' formentlig lige noget for dig. I dag, den 12. april, uddeler Ben & Jerry's nemlig en vaffel med to kugler til alle. Det skriver de på Facebook.

Ifølge Ben & Jerry's hjemmeside må du endda gerne stille dig om bag køen igen og igen for at få flere is - hvis du altså ikke lige har andet, du skal nå i dag.

- Vi tæller ikke. Seriøst, kom bare igen, lyder det på hjemmesiden.

Det er dog kun i udvalgte butikker, og fynboere må således se langt efter en gratis is. De seks butikker ligger nemlig på Frederiksberg, i Hornbæk, Aarhus, Gilleleje og på Rømø og Enø.

Det er i følgende isbutikker, at du kan score dig en gratis is:

- Ben & Jerry's Københavns ZOO, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg

Tidspunkt: 12.00-16.00

- Ben & Jerry's Hornbæk, Havnevej 24, 3100 Helsingør

Tidspunkt: 15.00-19.00

- Ben & Jerry's Aarhus, Store Torv 18, 8000 Aarhus

Tidspunkt: 15.00-19.00

- Ben & Jerry's Kanalkiosken, Kanalvej 13, 3250 Gilleleje

Tidspunkt: 15.00-18.00

- Ben & Jerry's Cafe Fru Dax, Lakolk Butikscenter 7, 6792 Rømø

Tidspunkt: 15.00-19.00

- Ben & Jerry's Enø Grill og Steakhouse, Enø Kystvej 12, 4736 Karrebæksminde

Tidspunkt: 15.00-19.00

Isbaren i ZOO ligger inde i selve haven, og dermed er isen selvsagt kun gratis for dem, der har købt indgang til ZOO.

Ifølge isproducentens hjemmeside startede deres 'helligdag' tilbage i 1979 i en renoveret benzintank i Burlington, Vermont, og siden har idéen med at give gratis is spredt sig til hele verden.

Sidste år gav Ben & Jerry's over en million kugler is væk på verdensplan.

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere