I december blev der skabt 312.000 jobs i USA

Job-tal udtrykker stor tillid til økonomien, selv om landet står midt i en handelskrig

I december blev der i USA skabt 312.000 jobs uden for landbruget. Det viser det såkaldte kongetal ifølge nyhedsbureauet AP. Forventningen var 184.000 jobs.

Kongetallet, der er en strømpil for verdensøkonomien, viser, at de amerikanske arbejdsgivere dramatisk har optrappet ansættelser af nye medarbejdere, hvilket er et udtryk for tillid til økonomien.

Det sker, selv om USA står midt i en handelskrig, og selv om der hersker tvivl om den føderale økonomi.

- Jobskabelsen i verdens største økonomi udvikler sig i december bedre end ventet. Jobskabelsen brager op med 301.000 nye arbejdspladser mod 176.000 arbejdspladser i november.

- Dermed har jobskabelsen i de seneste måneder været hæderlig i betragtning af, hvor gammelt det nuværende opsving i USA er, siger den økonomiske analytiker Kim Blindbæk i Sydbank.

- På det seneste har vi set, at de økonomiske nøgletal fra USA er bøjet lidt af. Det antyder, at den økonomiske vækst er kommet ned i et lidt lavere gear.

- Senest så vi i går, at ISM-indekset for industrien aftog i det hurtigste tempo siden oktober 2008. Nedlukningen af den offentlige sektor i USA har ikke påvirket arbejdsmarkedsrapporten, tilføjer han.

- Arbejdsmarkedsrapporten bør have en smule beroligende effekt på investorerne. Så længe der skabes job, er den amerikanske økonomi også på vej fremad, påpeger han videre.

Se også: Vildt: Nobelprismodtager giver Trump æren for USAs stærke økonomi

557 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere