I denne by får forældrene bøder når deres børn mobber

Det kan koste forældrene i Shawano, Wisconsin, en bøde på 4500 kroner, hvis deres barn mobber andre

Modelfoto: Polfoto.
Modelfoto: Polfoto.

Det er ofte svært at stille noget op overfor mobning, men i byen Shawano, i den amerikanske stat Wisconsin, sætter man nu hårdt ind overfor forældre til børn der mobber.

Byrådet har vedtaget en lov om at udstede bøder til forældre til børn der fysisk eller psykisk mobber andre børn. Første gang bøde-hammeren falder, må forældrene hoste op med 366 dollars (godt 2366 kroner/red) og hvis ikke det løser problemet indenfor 90 dage der endnu en bøde - denne gang på 700 dollars (godt 4500 kroner/Red):

- Der er tale om en mobbe-bøde, som skal forhindre den slags adfærd, fortæller byens politidirektør, Mark Kohl til Huffington Post.

Bøden uddeles kun til mobning, der finder sted udenfor skolen og i specielt voldsomme tilfælde. Mobningen kan foregå på sociale medier, eller kan inkludere fysisk og psykisk mobning, samt trusler.

Den nye lov har fået international opmærksomhed, men ifølge Mark Kohl er responsen positiv:

- 99,9 procent af alle de meldinger vi har fået har været positive, fastslår politidirektøren og fortæller, at andre amerikanske byer er interesserede i følge trop.

Overfor Huffington Post advarer Steven Meyers, der er professor i børnepsykologi ved Roosevelt University, mod ordningen:

- Selv om en lovgivning som denne har en umiddelbar appel til den brede befolkning, så er der langt mere effektive metoder til at stoppe mobning. Hvis man virkelig vil sætte ind, burde man i stedet sætte fokus på ordninger, der har en bedre præventiv effekt, lyder meldingen.

Den amerikanske mor, Donielle Dabney, gik anderledes hårdt til værks, da hun fandt ud af at hendes datter mobbede en anden pige. Efterfølgende blev hun hyldet på sociale medier.   

 

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere