I disse byer bliver det gratis at parkere

Flere danske kommuner vil i fremtiden lokke med gratis parkering i bymidten

I fremtiden kan dette blive et sjældnere syn. Foto: Olivia Loftlund
I fremtiden kan dette blive et sjældnere syn. Foto: Olivia Loftlund

Det kan både være dyrt og besværligt at finde parkering, når man skal et hurtigt smut forbi den lokale gågade.

Af den årsag vælger stadig flere at benytte storcentre, hvor man kan parkere i flere timer kvit og frit.

Således bliver adskillige små forretninger ramt i deres kamp for at vinde kundernes gunst.

Dette har nu fået flere kommuner til at tilbyde gratis parkering i centrum i håb om at lokke kunderne til.

Det skriver DR.

Succes i hele landet
Thisted, Kalundborg, Hillerød, Frederikshavn, Viborg, Tønder og Fredericia har allerede haft stor succes med tiltaget.

- Vi mener, at gratis parkering i vores by er et must, siger formand for Fredericia Shopping, Ole Mortensen, til DR.

Fra 1. februar tilbyder Silkeborg gratis parkering de første to timer på byens omkring 800 centrale parkeringspladser.

I Kolding kan kunderne også glæde sig over udsigten til 355 gratis parkeringspladser fra maj.

'Gode erfaringer'
Også Dansk Erhverv har gode erfaringer med at lade kunderne holde uden beregning, fortæller Jesper Højte Stenbæk til DR, der er organisationens fagchef for transport og infrastruktur.

- Det er noget, som breder sig især i de mellemstore byer typisk med en gågade, som konkurrerer med større byer i nærheden om at have et stort opland og et godt handelsliv.

- De gør det for lige at blive lidt bedre end storbyerne, hvor det som regel ikke er til at finde parkeringspladser, siger han.

Han påpeger desuden, at tiltaget også handler om at gøre sig mere attraktiv i forhold til danskernes stigende handel på internettet.

118 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere