I familie med bandemedlem: - Jeg frygter hans reaktion hvis jeg underretter om svigt

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til densocialebrevkasse@eb.dk

Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup
Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup

Kære Puk

Jeg er uddannet socialrådgiver, men skriver til dig som privat person. Jeg står i en meget vanskelig situation, som jeg ikke aner, hvordan jeg skal løse.

Jeg er opvokset i en familie med meget kriminalitet. Jeg har kæmpet mig ud af mit opvækstmiljø og har brudt den sociale arv. Men jeg kommer stadig til familiearrangementer, hvor mange af mine nærmeste deltager. Jeg kan ikke fortælle her, hvem det præcist er i min familie, men det er nogen tæt på. Han er banderelateret, og hans kone går hjemme og passer deres to børn. Det ene barn går i børnehave, den anden i skole.

Mit dilemma er, at jeg er meget bekymret for børnene. Når jeg er sammen med dem og deres forældre, er de helt rundt på gulvet. Det er meget tydeligt, at de slet ikke trives og fungerer. De råber, skriger, river i ting, kaster rundt med ting og slår hinanden. Forældrene gør intet og skubber dem væk, hvis de opsøger dem.

Det er meget svært at være vidne til uden at gribe ind. Mit problem er, at jeg ved, det kan være meget farligt for mig, hvis jeg blander mig. Faderen til børnene har flere voldsdomme og er ikke en type, jeg har lyst til at rage uklar med.

Jeg er bange for, at min indblanden vil få fatale konsekvenser for mig selv og børnene. Af samme grund tør jeg heller ikke underrette kommunen, selv om jeg jo godt ved, at det skal jeg, hvis bare jeg er det mindste i tvivl. Og jeg er jo slet ikke i tvivl her.

Hvad ville du gøre i min situation? At konfrontere forældrene er IKKE en mulighed. Samtidig er jeg bange for, at de vil gennemskue, at det er mig, der har lavet en underretning, hvis jeg laver den anonymt. Hvad stiller jeg op? Jeg kan ikke holde det ud længere, og jeg er enormt tynget af dårlig samvittighed over for de to børn for hver dag, der går, hvor jeg ikke handler.

Med venlig hilsen

Mig

 

Kære Dig
Nogle gange ender man i nogle rigtig vanskelige dilemmaer både privat og i arbejdet som socialrådgiver. Jeg ved godt, der er forskel på, om man er på arbejde, eller om man er privat. Men der skelnes ikke juridisk, når vi er uddannede socialrådgivere – vi har derimod en skærpet forpligtelse, så vi kan faktisk blive straffet, hvis vi ikke handler.

At du ikke har gjort det, og at du ikke er tryg ved at gøre det, er så en anden sag. Det skal du løse ved at gøre det, du skal. Der er ingen anden udvej!

 

Du har tre muligheder:

1. Vær ærlig, og tag de ’tæsk’, der kommer – og tænk kun på børnene. Oplys forældrene om din viden og din bekymring – fortæl dem om din underretningspligt qua dit arbejde. Det bedste vil selvfølgelig være, hvis de åbner og fortæller om deres problemer – så kan du hjælpe dem videre derfra.

2. Du laver en underretning på skrift. Du kontakter forældrene og oplyser dem om, at det er dig, der har underrettet kommunen, og fortæller hvorfor.

3. Du laver en kontrolleret, totalt anonym underretning. Det handler om at bruge et andet navn, en fiktiv mailadresse, aldrig oplyse steder, navne, numre samt andre fakta, der kan afsløre, hvem du er, og hvor du har din viden fra.

Hvis du vælger den første, udsætter du dig for fare, hvis familien er relateret til en af de hardcore bander. Det forstår jeg godt, du ikke tør. Det vigtigste er dog, at du aldrig tvivler på at handle, når du oplever, at et barn eller en ung er udsat for enten seksuelle, fysiske eller psykiske overgreb. Man må ikke vende det blinde øje til.

Jeg ville nok vælge en totalt lukket og kontrolleret anonym underretning.

Med venlig hilsen Puk

Noter

Pligten til at underrette går altid forud for tavshedspligten. Fortæl aldrig barnet eller den unge, at du holder på hemmeligheden. Hvis du bliver nødt til at underrette om noget, du får fortalt, vil barnet eller den unge føle endnu et svigt. Fortæl i stedet, at du vil hjælpe.

Når man laver en underretning, modtager man en kvittering fra kommunen inden for seks arbejdsdage. Ikke alle kommuner får sendt den ud, men du kan kontakte kommunen, hvis du ikke modtager en kvittering.

Hvis det er uden for almindelig åbningstid, og kommunen ikke har en døgnvagt, skal du i akutte tilfælde kontakte politiet, hvis du er bekymret for et barn eller en ung.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere