I går alt for tæt på

Hun er vokset op med Ekstra Bladet, men i dag har Anja Marie Mørk ingen tillid til vores avis

- Jeg synes ikke, at Ekstra Bladet som informationskilde bidrager med andet end kaos og krise. I går for tæt på, og udstiller mennesker unuanceret. Foto: Per Rasmussen
- Jeg synes ikke, at Ekstra Bladet som informationskilde bidrager med andet end kaos og krise. I går for tæt på, og udstiller mennesker unuanceret. Foto: Per Rasmussen

Anja Marie Mørk, er 43 år og bor i Nakskov. Hendes far købte Ekstra Bladet hver dag, men i dag hader hun vores avis.

-  Jeg har ingen tillid til, at I skriver, hvad jeg siger. Det vil jeg gerne have ført til protokols, siger hun venligt men bestemt, inden interviewet går igang.

- Ok, jamen det vil jeg nu prøve. Dit had til Ekstra Bladet, er det noget, vi kan snakke om?
- Sagtens.

- Hvad er det, der er så forfærdeligt ved Ekstra Bladet?

- At I opfordrer til had og taler til menneskers indre svinehund. Jeg synes, I går for tæt på og overskrider samtlige grænser for etik. For nylig havde I en reportage om en pige, der har været udsat for forfærdelige overgreb, og I maler nogle billeder, der er ren følelsesporno. Det behøver jeg ikke få at vide,  og jeg er heller ikke sikker på, at det er sandt.

- Vi mener jo, at vi beskriver den piges virkelighed, og at det er vigtigt?

- Det mener jeg ikke er jeres opgave. Det er ikke avisens opgave, når det er personlige ulykker og tragedier.

- Hvorfor er du i tvivl om, hvorvidt det er sandt?

- Jeg har det sådan med Ekstra Bladet, at jeg er i tvivl om, at halvdelen af det, I skriver, er løgn. Jeg tror, det er brugen af superlativer og tillægsord. Og så har jeg nogle personlige erfaringer med jeres måde at håndtere kriser på. Jeg læste i forvejen Ekstra Bladet meget sjældent, men den sag blev det sidste skub for mig.

- Kan du uddybe?

- Jeg havde en god ven, der døde i en brand i Nakskov for fire år siden sammen med fire børn. Om morgenen så jeg billederne af de små børn på forsiden af Ekstra Bladet. I havde været inde og hente dem på en Facebook-side, og I brugte sætninger, som var skrevet om de børn. Det var så grænseoverskridende.

- I dag har vi jo en politik om, at vi ikke bringer den slags billeder uden de pårørende tilladelse.

- Men det er jo fordi, I fik den største pegefinger, man kan få som dagblad.

- Du tror ikke på, vi gør det, fordi vi mener, det er rigtigt?

- Nej, jeg tror det handler om kroner og ører.

- Er det alt, hvad du ser i avisen, du ikke kan lide?

- Jeg synes faktisk Ekstra Bladet har et fint layout. Den er overskuelig og praktisk håndterbar. Og det kan også godt have sin berettigelse at gå tæt på, når embedsmænd misbruger deres embede, eller når I afslører en plastikkirurg. Men ikke når det gælder personlige historier.

- Er der en forside, der ville kunne få dig til at købe avisen?

- 'Tab ti kilo på ti uger' hahaha, nej ... Indimellem kan et billede af en flot kjole fange min opmærksomhed, men når jeg så ser overskriften er det som regel en kongelig eller lignende, der er hængt ud.

- Hvad skal der til for, at du kommer over dit had?

- Wauw, det er et godt spørgsmål. Jeg tror, at så skal Ekstra Bladet tilbage til det, som det var, da jeg var barn - det her med at turde, hvor andre tier. I skal gå mere efter sagen i stedet for personen. Og I skulle droppe sensationsliderligheden.

Anja Marie Mørk har haft artiklen til gennemlæsning, og føler sig korrekt citeret.

66 kommentarer
Vis kommentarer