- I krig med det halve Aarhus

- Yahya Hassan gjorde virkelig indtryk og var på én gang mønsterbryder og en mand med mange indre dæmoner, lyder en karakteristik fra digterens hjemby

Yahya Hassan var et kendt ansigt i Aarhus på grund af både digte og ballade. Foto: Ernst van Norde
Yahya Hassan var et kendt ansigt i Aarhus på grund af både digte og ballade. Foto: Ernst van Norde

Flere skulle have det at vide mere end én gang, men når nyheden derefter trængte helt ind under huden på flere af de mennesker i det vestlige Aarhus, som Ekstra Bladet mødte torsdag eftermiddag, kunne de knapt fatte og forstå den barske sandhed.

For selvom digteren Yahya Hassan ikke ligefrem var folkekær, så var han en mand, som på én og samme tid vakte både fascinationer og frustrationer i folk.

- Det er virkelig, virkelig trist. Det er det jo altid, når et menneske på kun 24 år dør, siger Constance Sophia Osted, der sammen med sine to børn, sin mand og sine svigerforældre fik 'serveret' nyheden om digterens død midt i familiens eftermiddagshygge under åben himmel på et grønt område i det vestlige Aarhus.

Constance Sophia Osted havde svært ved at tro, at det kunne være sandt. Hun har aldrig læst et digt fra Yahya Hassan, men han efterlod sig også hos hende et stærkt indtryk. Foto Claus Bonnerup
Constance Sophia Osted havde svært ved at tro, at det kunne være sandt. Hun har aldrig læst et digt fra Yahya Hassan, men han efterlod sig også hos hende et stærkt indtryk. Foto Claus Bonnerup

- Jeg tror, han har været et forvirret menneske, som samtidig var rigtig dygtig til sit fag. Han har gjort et stærkt indtryk og var både en mønsterbryder og en mand, jeg tror, der bar rundt på mange indre dæmoner, uddyber 32-årige Constance Sophia Osted, der har læst nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet.

Skrid med jer
Hendes mand, folkeskolelæreren Simons Skovsen, virker knap så chokeret over Yahya Hassans alt for tidlige død.

- Noget af det han gjorde og sagde var jo skørt, og jeg er egentlig ikke så overrasket. Der har godt nok været stille omkring ham et godt stykke tid, men jeg tror generelt han har haft svært ved at overskue det hele, siger den 35-årige lærer og fortsætter:

- Jeg har ikke læst hans digte, men har hørt ham selv læse nogle af dem op. De sagde mig ikke noget, men jeg kunne da godt høre, at mange af hans pointer var overraskende og kontroversielle.

Simon Skovsen er ikke så chokeret som mange andre over digterens død. - Der var mange skøre historier om ham, og han havde måske svært ved at overskue sit liv, siger folkeskolelæreren. Foto Claus Bonnerup
Simon Skovsen er ikke så chokeret som mange andre over digterens død. - Der var mange skøre historier om ham, og han havde måske svært ved at overskue sit liv, siger folkeskolelæreren. Foto Claus Bonnerup

Cirka et par kilometer fra familien ved blokkene på Bogfinkevej var stemningen trykket og ikke særligt imødekommende ved butikscentret på Kappelvænget i Hasle. Tre yngre, mørklødede mænd i 20' erne mente, Ekstra Bladet burde skride nu og her.

Var stille og hip hop-agtig
Det bestemte vi heldigvis selv, og derfor mødte vi 24-årige Ahmed, der var tydeligt chokeret over at få den triste oplysning om sin tidligere klassekammerat i 10. klasse i Center 10 i Frydenlund i det vestlige Aarhus.

- Vi gik meget sammen dengang, men siden har jeg ikke haft kontakt med ham. Han var mere stille og hip hop-agtig og altid sød og rar, fortæller Ahmed, der med tanke på Yahya Hassans navn og rygte ønsker at være anonym.

Ahmed ønsker kun, at vi nævner hans ene navn. Han var klassekammerat med Yahya Hassan og begræder hans gamle vens tragiske død. Han vil om muligt deltage i digterens begravelse for at vise en sidste respekt. Foto Claus Bonnerup
Ahmed ønsker kun, at vi nævner hans ene navn. Han var klassekammerat med Yahya Hassan og begræder hans gamle vens tragiske død. Han vil om muligt deltage i digterens begravelse for at vise en sidste respekt. Foto Claus Bonnerup

- Det kom lidt bag på mig, at han senere blev så højlydt, men jeg har altid respekteret, at han var sig selv 100 procent. Han var jo nærmest i krig med det halve Aarhus på et tidspunkt, men han holdt fast i sig selv og sine meninger, siger Ahmed.

Samfund - 30. apr. 2020 - kl. 18:19 Nekrolog: 'Perkeren over perkerne'

Yahya Hassan blev 24 år. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Danske kendte - 30. apr. 2020 - kl. 16:49 Forlag begræder Yahya Hassan-død: 'Det er en katastrofe'

Yahya Hassan gjorde sig med det samme usædvanligt bemærket på forfatterlinjen på Vallekilde Højskole, fortæller hans lærer på forfatterlinjen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Samfund - 30. apr. 2020 - kl. 17:09 Yahya Hassans lærer: Elever sad med tårer i øjnene når han læste op

1 af 2 Familiehygge i det fri på dagen, da Aarhus mistede en af sine mest markante borgere i Yahya Hassan. Constance Sophia Osted og Simon Skovsen med sidstnævntes forældre og deres to børn, Nora på fire og August på otte i mørk jakke i baggrunden. Foto Claus Bonnerup
2 af 2 Yahya Hassan var et kendt ansigt i Aarhus på grund af både digte og ballade. Foto: Ernst van Norde