I morgen rammer bidende kulde hele landet

Ugen ud kommer temperaturen ikke langt over frysepunktet, lyder det fra DMI

Temperaturen kan ramme et tocifret antal minusgrader. (Foto: Per Rasmussen)
Temperaturen kan ramme et tocifret antal minusgrader. (Foto: Per Rasmussen)

Det danske vintervejr slutter bestemt ikke endnu. Fra onsdag vil der være frostgrader i hele landet.

- Dagstemperaturerne holder sig de fleste steder under frysepunktet fra onsdag af. Nogle dage får vi frost mere eller mindre døgnet rundt, siger Tyge Ramussen, vagthavende ved DMI.

Se også: DMI: Tågen er lettet - ingen problemer

I nat vil der falde sne, og hvis det bliver liggende, kan frostgraderne blive tocifrede.

- Der kommer noget sne i aften og i nat rundt omkring. Hvis et lag af sne vil lægge sig, så vil det være der resten af ugen. Så kan der komme mere end ti graders frost.

Heldigvis ingen vind
Det er dog stadig usikkert, om sneen i nat vil blive liggende. Grunden til vejrskiftet er, fordi vinden slår over i nordøstlig retning.

- Det har ligget på lur. Dagtimerne vil ligge på omkring frysepunktet, og om natten vil der være mellem fem og ti graders frost.

Se også: Bedst og billigst ferie – måned efter måned

Der er dog en positive ting at sige om det kolde vejr:

- Det vil ikke føles koldere end det er, da der ikke bliver så meget vind, og det hjælper godt på det.

Frosten vil først ramme Nordjylland og senere brede sig i resten af landet. Der er mulighed for hvidt nedbør flere af dagene efter onsdag.

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere