' }); // var allowTopScroll = 'true' === 'true' && 'true' === 'true'; var allowTopScrollPrebid = '' !== 'false'; if ('false' === 'true') { var opener = '1563055200900'; var closer = '1563141599046'; var now = new Date().getTime(); var isOpen = (opener !== '' && closer !== '' && now > parseFloat(opener) && now < parseFloat(closer)); allowTopScroll = allowTopScroll && !isOpen; } var apn_segments = window.eb_segments || []; jppolApn.Initiation({ articleId: '6055970', banners: appBanners, debug: '' === 'true', device: 'desktop', eb_segments: apn_segments, // isFrontpage: 'false' === 'true', publisherId: parseFloat('1410923'), prebidTimeout: '1000', relativePath: 'ekstrabladet/nyheder/samfund', usePrebid: 'true' === 'true', test: '' === 'true', topscroll: allowTopScroll, topscrollPrebidAllowed: allowTopScrollPrebid, topscrollWeekCount: '7x' }); window.jppolWallpaper = function (callFunx) { if (window.jppolApn.ebSkyskraper) { window.jppolApn.ebSkyskraper.findWallpaper(callFunx); } }
Annoncørbetalt - Visit Norway

I sabotørernes fodspor - sådan stoppede de Hitlers atombombe

Var Nazityskland lykkedes med at udvikle atomvåben, havde verden set anderledes ud i dag. Takket være nogle få, modige mænd blev arbejdet forsinket inden Hitler fik sit ultimative wunderwaffe

Norske sabotører sneg sig i ly af natten usete hen til denne fabrik og sprængte dele af den i luften. (Foto: Norsk Hydros fotosamling/NIA)
Norske sabotører sneg sig i ly af natten usete hen til denne fabrik og sprængte dele af den i luften. (Foto: Norsk Hydros fotosamling/NIA)

Hvad er det, der er så vigtigt ved det vand?

Det spørgsmål stillede en lille gruppe norske modstandsfolk nok sig selv, da de i 1942 blev bekendt med deres forestående opgave om at sprænge en øde beliggende gødningsfabrik ved kraftværket Vemork i den norske Telemark i luften.

Vandkraftværket Vemork, der leverede strøm til gødningsfabrikken, blev taget i brug i 1911. Billedet her er fra 1929. (Foto: Norsk Hydros fotosamling/NIA)
Vandkraftværket Vemork, der leverede strøm til gødningsfabrikken, blev taget i brug i 1911. Billedet her er fra 1929. (Foto: Norsk Hydros fotosamling/NIA)

Fabrikken producerede som den eneste i Europa også tungt vand, der var et biprodukt af fremstillingen af gødning.

Og svaret var enkelt: Nazityskland med den brillante fysiker Werner Heisenberg var i gang med at udvikle en atombombe, og til det skulle de bruge tungt vand.

Da det stod klart for de allierede, blev en gruppe af de norske modstandsfolk, der efter tyskernes besættelse af Norge i 1940 var taget til England, udvalgt til en usædvanligt heltemodig og risikabel sabotageaktion.

Hård overlevelse
I dag er Telemarken med sine høje fjelde, dybe dale, store søer og gamle skove et yndet feriested både sommer og vinter.

Om sommeren er det imponerende landskab i Telemarken nemt at forcere til fods. Om vinteren kommer man bedst omkring på ski. (Foto: Ove Bergersen)
Om sommeren er det imponerende landskab i Telemarken nemt at forcere til fods. Om vinteren kommer man bedst omkring på ski. (Foto: Ove Bergersen)

Om vinteren foregår al færdsel på ski, og det var netop, hvad modstandsfolkene også brugte som transportmiddel, da de landede på fjeldene efter at være blevet kastet ud med faldskærm over Telemarken i oktober 1942.

Deres mission var at holde sig skjult, indtil de fik følgeskab af en gruppe britiske soldater, der skulle stå for at sprænge fabrikken - der var ejet af Norsk Hydro og producerede og solgte det tunge vand til tyskerne - i luften.

Men englændernes forsøg på at sætte deres egne soldater i land gik grueligt galt. Tre af fire fly styrtede ned og alle 41 om bord blev enten dræbt ved styrtene eller fanget og skudt af tyskerne. Nu var det op til nordmændene at klare opgaven på egen hånd.

I sabotørernes fodspor
De fire nordmænd overlevede vinteren i de øde fjelde og fik i februar 1943 følgeskab af yderligere seks norske modstandsfolk fra England.

I dag er deres videre mission og rute gennem Telemarken kendt og turister valfarter til området for at gå i sabotørernes fodspor.

Sabotørstien tager knap en halv dag at gå, og om sommeren er der guidede ture på den historiske rute. (Foto: Fotograf Jacobsen)
Sabotørstien tager knap en halv dag at gå, og om sommeren er der guidede ture på den historiske rute. (Foto: Fotograf Jacobsen)

Sabotørstien kaldes ruten, hvor der i de travleste sommermåneder også tilbydes guidede ture med fokus på den heroiske sabotageaktion. På den måde kan man få historien fortalt, mens man følger den samme rute, som de heltemodige sabotører begav sig ud på for mere end 70 år siden.

Og det er ikke den eneste oplevelse, der venter, hvis man tager til Telemarken, der strækker sig fra kysten og langt ind i landet, helt op til det kæmpemæssige, næsten træløse fjeldplateau Hardangervidda – Norges største nationalpark.

Er man i området, der er et yndet feriemål blandt andet på grund af  den storslåede natur, er det oplagt, at man går eller cykler rundt. Er man til mountainbike, er der masser af fede ruter at fræse rundt på, og vil man hellere vandre, er der masser af flotte ruter i alle sværhedsgrader.

Området er også kendt for Telemarkskanalen, der via 18 slusekamre fordelt over en strækning på hele 105 km forbinder regionens største by Skien med den lille by Dalen. Her er der mulighed for en sejltur med kanalens dampere, hvor man kan stå af og på undervejs på turen og udforske området. Man kan også leje kajakker, og tage en tur op og ned ad kanalen på egen hånd.

Udsigten fejler ikke noget på om bord på damperen på Telemarkskanalen. Foto. Visit Norway
Udsigten fejler ikke noget på om bord på damperen på Telemarkskanalen. Foto. Visit Norway

Tog fra den kolde krig
Med sine 1.883 meter er Gaustatoppen regionens højeste punkt, og det siges, at man herfra kan se en sjettedel af hele det norske fastland. Det kan varmt anbefales at tage turen op på gå ben, men der er også en togbane, der kører helt op til caféen på toppen af fjeldet - inde i fjeldet, vel at mærke.

Gaustabanen er nemlig bygget under den kolde krig, og blev holdt top-hemmelig, da den blev brugt til militære formål. Toget skulle kunne transportere udstyr op til toppen i al slags vejr, og kører tæt på lodret op gennem bjerget, indtil man kommer ud i 1800 metres højde med en fantastisk udsigt i vente.

I dalen neden for fjeldet ligger den charmerende by Rjukan, der med sin lange krigs- og industrihistorie er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Her kan de krigs- og historieinteresserede gå på opdagelse.


Bomber mod tyskerne
Tilbage til historien om det tunge vand, var hverken ruten eller resultatet af operationen bestemt på forhånd. Det eneste, der var klart, var planen: Kom uset hen til fabrikken, placér sprængstoffet og kom væk i en hulens fart. Og det var nøjagtigt, hvad der skete.

Natten til den 28. februar sneg gruppen sig fra sit skjulested hen til fabrikken, hvor de placerede sprængstof nederst på fabrikkens ydre vægge. Tungtvandsproduktionen foregik nemlig i kælderen under den syv etager høje betonbygning.

Kort efter, mens nordmændene lydløst gled gennem sneen på deres ski, lød bragene da dele af fabrikken og 900 liter tungt vand sprang i luften.

Gemte sig i Sverige
Mens tyskerne gik amok over sabotagen, var de norske modstandsfolk på vej over fjeldene. Fem af dem brugte 14 dage på at nå til det neutrale Sverige, mens resten gemte sig i Norge for at føre modstandskampen videre.

Det lykkedes tyskerne at genopbygge fabrikken og få produktionen i gang igen efter et par måneder. Da det blev englænderne bekendt, sendte de i november 1943 143 B-17 bombefly af sted for at bombe fabrikken.

Selv om de fleste bomber missede målet valgte tyskerne herefter at flytte fabrikken til Tyskland, hvor den aldrig kom i funktion.

Englændernes bombning af fabrikken i efteråret 1943 gjorde forholdsvist lidt skade på bygningerne. (Foto: Frognes samlingen/NIA)
Englændernes bombning af fabrikken i efteråret 1943 gjorde forholdsvist lidt skade på bygningerne. (Foto: Frognes samlingen/NIA)

Ingen bombe
Det lykkedes aldrig Nazityskland at udvikle hverken atomreaktor eller atombombe. Faktisk var de ganske langt fra, hvilket blandt andre faktorer kan tilskrives sabotagen mod tungtvandsfabrikken i Telemarken.

Turbinerne i det gamle vandkraftværk står, som de gjorde under krigen, på museet i Vemork i den norske Telemark. (Foto: Norsk Hydros fotosamling/NIA)
Turbinerne i det gamle vandkraftværk står, som de gjorde under krigen, på museet i Vemork i den norske Telemark. (Foto: Norsk Hydros fotosamling/NIA)

Vandkraftværket Vemork er i dag lavet om til Norsk Industriarbejdermuseum, hvor man blandt meget andet kan se og høre mere om sabotageaktionen og se fabrikken, hvor verdens skæbne fik et vigtigt skub i den rigtige retning.

Artiklen er sponseret af Visit Norway for at sætte fokus på mulighederne for at holde ferie i området Telemarken. De muligheder kan du læse meget mere om lige her.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere