I sidste sekund: Sådan afværger han dødens gab

Hajen dukkede pludselig op fra mørket og angreb med fuld styrke. Se videoen herunder

Se optagelser af hajangrebet her.

Australske Danny Henricks var heldig at slippe med skrækken, da han under en dykketur i den nordlige del af staten Queensland først blev væk fra sin gruppe og derefter angrebet af en tyrehaj, skriver australske ABC.

- Jeg ville lave et dybt dyk og kom halvvejs ned, forklarer Danny Henricks, som havde lagt mærke til tyrehajen, som dog var meget dybt under ham, og dermed ikke burde være en trussel.

- Den bekymrede mig ikke, den var ligeglad med mig, men så så den mig, vendte rundt og kom mod mig.

- Jeg troede, den ville komme mod mig med halv fart(...) Jeg troede, den ville se mig an, så jeg ville bare puffe den væk og vise den, at jeg ikke var mad. Jeg ville bare holde den på afstand, fortæller Danny Henricks, men den plan skulle vise sig ikke at holde.

- De sidste fem-seks meter kom den mod mig for fuld fart, forklarer den australske dykker, som derfor stak sin harpun frem for at forsvare sig mod angrebet.

Se også: Haj bed australsk surfer i benet

Kunne ikke have handlet anderledes
Den aggressive tyrehaj svømmede direkte ind i harpunen og blev spiddet gennem munden, hvorefter Danny Henricks så sit snit til at komme op til overfladen.

- Jeg troede, jeg ville få harpunen tilbage, men det var ikke det værd. Jeg var langt fra alting og vidste ikke, hvad der skete og hvorfor, så for at være på den sikre side gav jeg slip på den og skyndte mig tilbage til båden, forklarer den chokerede dykker, som stadig bearbejder den voldsomme oplevelse.

Mick Fanning slap heldigt fra mødet med to hajer under en VM-afdeling i surfing. Sport på vrangen - 19. jul. 2015 - kl. 16:51 Surf-verdensmester angrebet af hajer

Han er tilfreds med sine reaktion i situationen og mener ikke, han kunne have handlet meget anderledes.

- Nogle ville jo nok mene, at jeg ikke burde have været der i første omgang, men jeg mener, at jeg har ret til at være der, lyder det fra dykkeren, som ikke er blevet afskrækket fra harpunfiskeri i fremtiden.

- Men jeg vil helt sikkert tage en dykkermakker med i fremtiden.

Hajer er ikke noget særsyn i Australien. Her bliver en badestrand ryddet på grund af en nærgående hvidhaj.

 Denne dykker var heldig at slippe med skrækken, da en hvidhaj kæmpede sig vej ind i et ellers hajsikkert bur. Læs hvordan han overlevede angrebet her.

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere