I tilfælde af pandemi: Forskere har udpeget det sikreste sted

Hvis en kæmpe pandemi en dag skulle bryde ud, er der nogle dele af verden, der ville være sikrere tilflugtssteder end andre

- Hvis en dødelig pandemi skulle bryde ud, bør man ifølge forskere fra University of Ontago og Adapt Research søge tilflugt på en isoleret ø. Foto: Mads Nissen
- Hvis en dødelig pandemi skulle bryde ud, bør man ifølge forskere fra University of Ontago og Adapt Research søge tilflugt på en isoleret ø. Foto: Mads Nissen

Hvor skal menneskeheden søge tilflugt, hvis en katastrofal kæmpe-epidemi en dag rammer verden?

Det spørgsmål har en gruppe forskere fra University of Otago og Adapt Research nu svaret på, skriver University of Otago i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk

Og Danmark er ikke på listen over oplagte steder, hvis man vil undslippe en pandemi. Derimod bør man søge mod isolerede øer.

Risiko for dødelig kæmpe-epidemi
Ordet 'pandemi' dækker over, når en smitsom sygdom spreder sig over en eller flere verdensdele.

En rapport fra WHO's ekspertpanel Global Preparedness Monitoring Board (GPMB), konkluderede i september, at verden slet ikke er forberedt på den reelle risiko for, at en ekstremt farlig pandemi kan bryde ud.

'Antallet af udbrud har været stigende i de sidste årtier, og udsigten til en global sundhedsnødsituation er stor,' skrev GPMB i rapporten.

Ifølge rapporten er der fare for, at en 'smittefarlig, hurtigt spredende, luftbåren og meget dødelig pandemi, som kan slå 50 til 80 millioner mennesker ihjel og udrydde næsten fem procent af verdens økonomi' kan bryde ud.

Fordi verden er blevet mere forbundet, kan sådan en sygdom sprede sig rundt omkring i verden inden for 36 til 50 timer.

- Ebola-udbruddet viste os, at landene ikke var godt nok forberedt på epidemier, siger overlæge og afdelingschef hos Statens Seruminstitut Tyra Grove Krause. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix Verden Pandemi kan dræbe 80 millioner: Verden er ikke klar

Tyra Grove Krause er overlæge og afdelingschef hos Statens Seruminstitut. I forbindelse med Ekstra Bladets artikel om GPMB's rapport udtalte hun, at der ifølge hende er hold i GPMB's advarsel.

- Vi ved med sikkerhed, at der vil komme nye pandemier. Det er bare et spørgsmål om hvornår, sagde hun til Ekstra Bladet.

Gå efter øer
Hvis man vil undgå en pandemi, bør man ifølge den nye forskningsartikel søge mod isolerede øer som for eksempel New Zealand, Australien og Island.

Forskerne har rangeret 20 ø-nationer, som er de bedste tilflugtsteder til at undgå sygdommen og genopbygge civilisationen. Australien ligger på førstepladsen.  

'Sygdomsbærere kan let omgå landegrænser, mens en lukket, selvforsynende ø kunne indeholde en isoleret, teknologisk dygtig befolkning, der kunne genbefolke jorden ovenpå katastrofen,' siger Nick Wilson fra University of Otago i pressemeddelelsen.

Danmark er klar
Selvom Danmark ikke er et oplagt sted at blive, hvis en pandemi skulle bryde ud, er vi godt forberedt på scenariet.

- Danmark har et stærkt beredskab, hvor de forskellige sektorer arbejder sammen, sagde Tyra Grove Krause til Ekstra Bladet.

Hun oplyste desuden, at Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde en 'generisk epidemiplan', som vil fokusere på epidemier generelt og ikke kun på specifikke sygdomme.

Så vil Danmark være endnu bedre forberedt, hvis en ny og ukendt epidemi skulle ramme.

216 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere