IC4-skandalen lurer: Betaler bøder for en million om dagen

Firmaet bag IC4 har foreløbig forsinket bybanen i Aarhus med fire måneder

110 kilometer funklende ny letbane til 3,6 milliarder kroner. Det største byggeanlæg i Aarhus og omegn i årtier er så småt på skinner, men allerede inden første fløjt slingrer projektet.

De 26 blankpolerede el-tog til 773 mio. kroner skulle her i sommer have været blikfang for den århusianske EU-kulturhovedstad. Foreløbig er åbningen udskudt til efteråret.

Og når det første tog ventes at rulle sidst i september, bliver det kun i selve Aarhus by. Strækningerne til Grenå i nord og Odder mod syd, som udgør langt hovedparten af det kostbare projekt, er lige nu ét stort rod.

I bedste fald er det kun Odder-banen, som når at komme i gang, inden Aarhus nytårsaften takker af og sender kulturen videre til en anden by i Europa.

IC4-skurk på banen
Forsinkelserne skyldes blandt andet, at et italiensk Ansaldo-selskab - kendt fra IC4-skandalen - er inde i billedet som specialleverandør af togteknik.

Hos Aarhus Letbane optræder firmaet i konsortiet ASAL sammen med en tysk leverandør. Nat og dag har ASAL's togbisser pløjet spor, køreledninger og signaler tværs gennem det centrale Aarhus til Skejby Universitetshospital i den nordlige bydel, men tiden er åbenbart løbet fra de italienske tog-eksperter. Foreløbig med fire måneder.

Forsinkelserne betyder, at konsortiet øjeblikket betaler en million kroner om dagen i tvangsbøder til bygherren.

Langvarig renovering
Nu har selskabet bag Aarhus Letbane så optimistisk sat åbningsdatoen til 23. september. Men i første omgang kommer de tyskbyggede Stadler-tog kun til at trille på den 12 kilometer lange bybane mellem midtbyen og Skejby.

Resten af de  planlagte 110 kilometer letbane i det østjyske prestigeprojekt er lige nu totalt kaos. Det seneste skøn er, at Odder-banen, som i årtier både var i privat eje og Danmarks mest driftsikre togstrækning, genåbner til december. I bedste fald.

Den anden strækning mellem Aarhus og Grenå er så mølædt, at Banestyrelsen har nedlagt kørselsforbud. Al togdrift mellem Smilets By og Grenå er indstillet, indtil kilometerlange skinnestrækninger, samtlige perroner og alle signaler er skiftet ud. Derefter skal der trækkes kabler, rejses stålmaster og monteres køreledninger på strækningen, som ejes af Banedanmark.

Der arbejdes stadig på Letbanen. Her ved Odder Station. Foto: Ernst van Norde
Der arbejdes stadig på Letbanen. Her ved Odder Station. Foto: Ernst van Norde
 

Et forsøg fra Statens side på at forære Grenå-banen til Aarhus Letbane for nogle år siden blev høfligt afvist. Nu hænger Staten på renoveringen.

Stort budgetskred
Selv taler Letbaneselskabet forsigtigt om en genåbning af Grenå-banen næste år, men kritikere, som Ekstra Bladet har talt med, vurderer, at det vil vare mindst to år og udløse en astronomisk udgift til Staten på 150, ja måske 200 mio. kroner.

- Der skal ikke alene bygges tre nye broer, nye perronanlæg og rettes kurver ud, så togene kan køre 100 km/t, men også laves kørestrøm og stilles et helt nyt signalanlæg op på strækning over 80 km helt inde fra Aarhus til Grenå.

- Det lader sig ikke gøre på et halvt år, siger Lars Boje Mathiesen til Ekstra Bladet. Han er medlem af Aarhus Byråd for Nye Borgerlige.

Lars Boje Mathiesen er rystet over, at letbanens budget undervejs i forløbet er skredet med 48 procent til de nuværende 3,6 mia. kroner.

Byrådsmedlem Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige er rystet over forløbet med Letbanen. Foto: Ernst van Norde
Byrådsmedlem Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige er rystet over forløbet med Letbanen. Foto: Ernst van Norde
 

- Letbanen bliver en klods om benet på skatteyderne i Aarhus. Kommunen har selv beregnet det årlige underskud til mindst 118 millioner kroner. Og det er hvert eneste år i letbanens levetid.

- I mine øjne kan det næsten kun resultere i lukninger af busruter og store nedskæringer. Ikke bare i den kollektive trafik, men sikkert også andre steder, siger Lars Boje Mathiesen.

* * *

Odder-borgere: - Som forventet

Selv om letbane-strækningen mellem Odder og Aarhus bliver yderligere mindst fire måneder forsinket, er borgerne i Odder på ingen måde overraskede.

De knap 12.000 indbyggere i Odder by sagde farvel til deres trofaste nærbane, i folkemunde kaldet Odder-grisen, i december 2012 med et vist vemod.

Men afskeden med det gamle såkaldte Y-tog fra 1973, der fungerede upåklageligt, blev ikke så smertefuld som frygtet, fordi afsporingen af den gamle gris samtidig varslede ankomsten af et nyt, topmoderne letbanetog mod nord til centrum af landets næststørste by.

Tidsplanen for åbningen af den 26.2 kilometer lange letbane-strækning holder dog ikke - som så meget andet omkring det dyre og ressourcekrævende anlægsprojekt.

Ekstra Bladet har besøgt Odder for at tage pulsen på de lokales tålmodighed med det forsinkede projekt, som nu tidligst ventes færdigt i december i år. Efter planen skulle det første letbanetog på strækningen have rullet i midten af august.

Jonas Christensen, 26 år, bestyrer af kaffebar hos Aarhus Streetfood:

Jonas Christensen har ikke tillid til offentlig transport. Foto: Ernst van Norde
Jonas Christensen har ikke tillid til offentlig transport. Foto: Ernst van Norde
 

- Jeg har i flere år rejst med DSB, så jeg er vant til forsinkelser. Det er efterhånden forventeligt med både udskydelse af deadline og overskridelse af budgetter, når det handler om offentlige transport-projekter. Jeg pendler selv dagligt mellem Odder og Aarhus, og vi valgte netop at flytte til Odder grundet letbanen, så selvfølgelig ærgrer forsinkelsen også mig.

- Jeg har ikke tillid til offentlig transport, og det er ærgerligt, fordi jeg kan lide idéen med, at offentlig transport skåner miljøet.

Camilla Petersen, 19 år, nyudklækket student fra Skanderborg Handelsgymnasium:

Camilla Petersen har væbnet sig med tålmodighed. Foto: Ernst van Norde
Camilla Petersen har væbnet sig med tålmodighed. Foto: Ernst van Norde
 

- Jeg er holdt op med at holde øje med, hvornår letbanen åbner. Min følelse er, at det sker om 100 år, og jeg er klar til at vente, så længe det varer.

- Jeg er i Aarhus cirka én gang om ugen, og det er i almindelighed vigtigt, at togdriften fungerer, så man kan have tillid til, at man kan komme dertiil, hvor man skal, når man skal.

Ulrich Stæhr, 41 år, kontoransat hos firma i Odder:

Ulrich Stæhr vil gerne kunne komme til Aarhus hurtigst muligt med sin sønner. Foto: Ernst van Norde
Ulrich Stæhr vil gerne kunne komme til Aarhus hurtigst muligt med sin sønner. Foto: Ernst van Norde
 

- Det hele handler om kulturhovedstad, og så glemmer de os andre. Jeg er selv i Aarhus en-to gange om ugen, så jeg er ikke så afhængig som nogle af mine venner og bekendte, som er meget irriterede over forsinkelserne.

- Jeg har to sønner på otte og ti år, og vi bruger ofte de fantastiske faciliteter i Dokk 1 med blandt andet bibliotek. Sønnerne er selvfølgelig trætte af, at de nu i endnu længere tid snydes for en del af oplevelsen ved at tage til Aarhus.

Susanne Svejstrup, 54 år, ansat i Kvickly i Odder:

Susanne Svejstrup er træt af byggerod. Foto: Ernst van Norde
Susanne Svejstrup er træt af byggerod. Foto: Ernst van Norde
 

- Vi bor tæt på stationen, så vi er både trætte af byggerodet og forsinkelsen. Desuden er busserne ofte overfyldte, og de kører i modsætning til letbanen en omvej og med mange flere stop undervejs.

- Togdriften fungerer ofte bedre i andre lande, men jeg er alligevel glad for, at Odder er med i første etape af letbane-projektet i og omkring Aarhus. Det er både nemmere og mere komfortabelt i tog end med andre transportformer.

* * *

Staten forlod letbanen

Oprindelig stod Aarhus Kommune og Staten som partnere bag Aarhus Letbane med Region Midtjylland i en lille birolle.

Men på grund af økonomisk rod, som fik Rigsrevisionen til at tale med store bogstaver, trak Staten sig ud i 2014 og efterlod sit indskud på 600 mio. kroner som et tilskud. Siden har Staten skudt yderligere 500 mio. kroner ind - dog med klar besked om at kassen er lukket.

I dag er Region Midtjylland 50/50 medejer af Aarhus Letbane.

Byggematerialerne hober sig op. Her på Hornslet Station. Foto: Ernst van Norde
Byggematerialerne hober sig op. Her på Hornslet Station. Foto: Ernst van Norde
 

Ikke desto mindre spøger letbanen stadig i statskassen som en flue i en flaske. For som ejer af den stærkt nedslidte Grenå-bane, hvis 80 km indgår som den største enkeltdel af letbanens første etape, hæfter Banedanmark for op mod 200 mio. kroner til renovering og vedligeholdelse. Også selv om letbanens tog bliver de eneste på skinnerne - endda uden beregning for selskabet.

Et krav fra Norddjurs Kommune om, at der skal kunne køre godstog til og fra Grenå Havn betyder, at den omfattende renovering bliver tørret af på Staten. Letbanen skal selv stå for master og køreledninger.

Inden letbanen kan tages i brug, skal det samlede transportsystem sikkerhedsgodkendes af Trafikstyrelsen. Godkendelsen omfatter de fysiske anlæg, alle letbanetog, de køreregler, der skal anvendes, samt uddannelse af personale.

* * *

Chefen tror på succes

Under nedtællingen til premieren har Aarhus Letbanes direktør Claus Rehfeld hovedet fuld af køreplaner.

Og der bliver de, indtil første planmæssige afgang har forladt Aarhus H med kurs mod Skejby Sygehus. Det sker i slutningen af september.

- Jeg tror på letbanen, og jeg tror på den nye åbningsdato 23. september. Vi har i hvert fald rygende travlt og har lige nu prøvekørsler i bytrafik.

- Men den dato gælder kun for de 10 procent af letbanen i selve Aarhus. Hvad med Odder-banen og Grenå-banen, som udgør 90 procent?

- Odder-banen er opgraderet og er langt fremme. Den åbner sidst på året, og der er jeg optimist.

- Hvad Grenå-banen derimod angår, er jeg bekymret. Det er en meget gammel ét-spors jernbanestrækning i dårlig stand.

Hvor skal vi hen? Foto: Ernst van Norde
Hvor skal vi hen? Foto: Ernst van Norde
 

- Og så bliver det ikke bedre af, at både Banedanmarks folk og vore teknikere skal udføre noget ret kompliceret arbejde på banen samtidig.

- Mildt sagt noget bøvl. Det svarer til at sende et malersjak og nogle elektrikere ind i et faldefærdigt hus på én gang og begynde en renovering fra bunden, siger Claus Rehfeld.

- Mit bedste bud lige nu er dog, at Grenå-banen er klar næste forår.

- Du lyder ikke ret sikker?

- Nej, og det skyldes, at mange ukendte faktorer nemt kan vælte tidsplanen, siger Claus Rehfeld.

158 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere