Annonce:
Annonce:

Ida fødte trillinger tre måneder før tid: Nu vælter hjælpen ind til storfamilie

Ida Maria Christensen fødte i maj trillinger, der først skulle have været født i august. I forvejen har hun og ægtemanden tre små børn. Et Facebook-opslag har gjort, at hjælpen nu strømmer ind fra nær og fjern

Både fryser og køleskab er godt fyldt op takket være mange gavmilde mennesker. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Både fryser og køleskab er godt fyldt op takket være mange gavmilde mennesker. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Annonce:
Følg Samfund

På ganske kort tid gik Ida Maria Christensens familie fra at bestå af fem personer til pludselig at være otte.

Hende og manden Martin Christensen havde nemlig allerede tre børn på 2, 4 og 6 år, da tre nye små pludselig kom ind i deres liv ved en tre måneder for tidlig fødsel 17. maj.

- Det går godt, og de klarer sig fint, omstændighederne taget i betragtning, siger den 31-årige nybagte mor til Ekstra Bladet.

De små er stadig indlagt på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital og forældrene har i disse dage travlt med at pendle mellem hospitalet og hjemmet i Kværndrup på Fyn.

Et opslag på Facebook-gruppen 'Næstehjælperne' har nu også betydet, at hjælpen vælter ind fra nær og fjern til den ikke så lille familie.

Trillinger blev adskilt ved fødslen: Mødtes tilfældigt 19 år efter

Annonce:

Vandet gik på McDonald's
En ellers ukompliceret graviditet fik en brat afslutning tilbage i maj.

- Vi var til en kontrolskanning inde på Odense Universitetshospital klokken to om eftermiddagen. Her er alt godt og de er store og fine. Vi pjatter lidt med lægen og snakker om, at vi skal have alle de her børn og aftaler, at vi ses igen om 14 dage til næste kontrol, siger Ida Maria Christensen.

Parret forlader hospitalet og kører hjem for at hente deres tre børn, der blev passer hos deres bedstefar, men tager lige et uforglemmeligt pitstop på vejen.

- Vi kører forbi McDonald’s, og da vi sætter os ned med vores mad, går vandet simpelthen.

- Jeg tror aldrig, jeg er blevet så bange. Det var meget skræmmende. Vi skyndte os tilbage til sygehuset igen, fortæller Ida.

Artiklen fortsætter under billedet

Alle trillingerne har det godt på trods af den tre måneder for tidlige fødsels. Privatfoto
Alle trillingerne har det godt på trods af den tre måneder for tidlige fødsels. Privatfoto
 

 

Tidlig fødsel
Hun fortæller, at hun lå på fødegangen hele dagen, uden rigtig at vide, hvad der skulle ske med hende og de små børn i maven.

Annonce:

- De regnede først med, at jeg skulle ligge der et par dage, og at jeg skulle have noget medicin til børnene, siger Ida Maria Christensen.

- Lige inden midnat, kommer der pludselig en læge ind og siger, at jeg skal have kejsersnit om en time.

Hendes mand var kørt hjem for at passe de store børn, men måtte hurtigt tilkalde sin mor, så han kunne skynde sig ind på hospitalet.

- Han kom ind på operationsstuen fem minutter før de startede operationen, siger hun.

Kejsersnittet gik heldigvis godt og parret havde nu tre velskabte piger udover de to piger og den ene dreng, de allerede har.

Den rørende hjælp
Da trillingerne var blevet født, blev de straks bragt til undersøgelse, og de er fortsat indlagt på intensivafdelingen, fordi der er født så meget for tidligt.

De to forældre er nu nødt til skiftevis at være på hospitalet og hjemme med de tre andre børn, der ikke må komme ind på neonatalafdelingen og besøge deres nye søskende, fordi de ikke har haft skoldkopper endnu.

Annonce:

Englands største familie: Nu er hun gravid med barn nr. 21

Hverdagen er altså mere end almindelig travl og besværlig for de to forældre til seks. Derfor skrev Ida et opslag på Facebook-gruppen 'Næstehjælperne Fyn', hvor hun bad om hjælp til mad i den travle tid.

- Der er et frygteligt tidspres, når man skal være to steder på en gang. Vi kan ikke samle hele familien. Derfor bad jeg om lidt hjælp til de praktiske ting, siger Ida.

I opslaget beder hun om, at de der måtte have tid og overskud, kommer med lidt mad, som hendes mand nemt kan varme og servere for de tre børn, der er derhjemme.

Hun fortæller, at der er en kvinde i gruppen, der spørger, om hun må dele opslaget på sin side, det siger hun ja til uden at tænke over, hvad det vil føre med sig. Pludselig er opslaget blevet delt lige knap 1300 gange.

Artiklen fortsætter under billedet

På grund af den store hjælp skal hverken Ida eller Martin bekymre sig om indkøb og madlavning. Foto: Tim Kildeborg Jensen
På grund af den store hjælp skal hverken Ida eller Martin bekymre sig om indkøb og madlavning. Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

Annonce:

Proppet køleskab
Det har resulteret i, at det køleskab, familien har stående i deres udhus er proppet med gode færdigretter, som Martin hurtigt kan lave til de store børn.

- Det er simpelthen så rørende, vi er så dybt taknemmelige over, at der er så mange, der tænker på os.

- Det betyder, at når vi er sammen med både de store og de små børn, kan vi være 100 procent til stede, og det er det, de har brug for.

Opslaget og de mange delinger har dog også ført lidt negativt med sig.

- Jeg har fået fortalt, at der er et par få, der har reageret negativt. Men det vælger jeg at lade være med at fokusere på.

De små trillinger skal være indlagt indtil august, hvor de egentlig skulle have været født. Når de er blevet lidt større og deres tilstand er lidt mere stabil, kommer de over på en anden afdeling, hvor Ida skal være indlagt sammen med dem.

- Det er jo en lykkelig situation, vi er i, men det er også meget stressende. For selvom de har det godt nu, er de så små, at tingene hurtigt kan vende.

Annonce:

Taknemmeligheden fra Ida og familien er bestemt ikke svær at få øje på.

- Al den her hjælp har gjort, at vi kan være der for alle vores børn i en stresset tid, siger Ida.

Nu ser den efterhånden ganske store familie frem til, at de for alvor kan blive genforenet og de store og små børn kan møde hinanden.

- Vi har lovet de tre store, at de må komme med på hospitalet og hente de små, når de bliver udskrevet. Det glæder de sig meget til.

Ida bruger det meste af tiden sammen med de tre nyfødte på Odense Universitetshospital, hvor de skal være indlagt frem til august. Privatfoto
Ida bruger det meste af tiden sammen med de tre nyfødte på Odense Universitetshospital, hvor de skal være indlagt frem til august. Privatfoto
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: