Ignorerer hadefulde bemærkninger: Jeg er stolt af mit modermærke

19-årige Eleanor fortæller, hvordan hun har lært at leve med sit store røde modermærke i ansigtet

Hun bærer sit røde modermærke med stolthed, og hun har aldrig følt et behov for at dække det store synlige røde mærke i hendes ansigt med makeup.

Og det er på trods af, at folk konstant stirrer på hende, lige meget hvor hun er. Den 19-årige Eleanor Hardie fra Ascot i Storbritannien fortæller også, at vildt fremmede har råbt efter hende på gaden med bemærkninger som: 'Hvad fanden er det, du har i ansigtet?'.

Eleanor har imidlertid besluttet sig for at ignorere de hadefulde bemærkninger, hun engang imellem bliver udsat for.

Det skriver flere medier heriblandt Media Drum World og Metro

Eleanor Hardie har også lagt et opslag ud på twitter, hvor hun beder folk om at læse hendes personlige historie i mediet Media Drum World.

Den 19-årige Eleanor blev født med det store røde modermærke i ansigtet. Og takket være, at hendes forældre altid har lært hende, at hun skulle elske modermærket og ikke lade sig holde tilbage på grund af det, har det aldrig rigtigt været et alvorligt problem for Eleanor.

Den britiske pige var otte år gammel, før hun begyndte at spørge, hvad hendes modermærke egentlig var, fordi folk begyndte at stirre på hende. I folkeskolen spurgte klassekammeraterne ind til det store røde mærke, men når Eleanor forklarede sagen, blev det normalt ved det. Hun har dog engang oplevet, at en anden pige kaldte hende for grim. Under en ferie i Kroation oplevede Eleanor også, at en person råbte ad hende på gaden og spurgte: Hvad fanden er det, du har i ansiget.

Her ses Eleanor som kun 13 år gammel. (Foto: Privatfoto)
Her ses Eleanor som kun 13 år gammel. (Foto: Privatfoto)
 

Siden Eleanor var kun seks måneder gammel, og til hun var 16 år gammel, har Eleanor ifølge Media Drum World været igennem hele 24 laser-operationer for at undgå, at modermærket bliver mørkere eller større.

- Da jeg fik laser-behandling, mødte jeg på hospitalet andre børn med modermærker. Og det hjalp på min selvtillid at vide, at jeg ikke var den eneste, der havde et modermærke, fortæller Eleanor, der via behandlingerne kom i kontakt med en støttegruppe, der arrangerede udflugter for børn med modermærker.

Om de hadefulde bemærkninger uddyber Eleanor:

- Selvfølgelig er det ikke rart at blive udsat for onde bemærkninger omkring mit modermærke. Og nogen gange bliver jeg selvfølgelig også påvirket af det. Det skete f.eks. på en togtur, hvor en gruppe piger begyndte at pege på mig og grine. Jeg kunne køre dem tale om mig. Og det var altså nogle hadefulde bemærkninger, fortæller Eleanor, der dog tilføjer:

- Men fordi jeg altid er vokset op med, at folk stirrer på mig, så har jeg udviklet en usædvanlig tyk hud, og jeg kan hurtigt ryste hadefulde bemærkninger af mig. Hvis jeg lader de grimme bemærkninger påvirke mig, så er det jo dem, der vinder. Det er meget bedre for min selvtillid bare at ignorere dem, siger Eleanor.

19-årige Eleanor har lært at leve med sit markante modermærke i ansiget. (Foto: Privatfoto)
19-årige Eleanor har lært at leve med sit markante modermærke i ansiget. (Foto: Privatfoto)
 

1 af 3 Her ses Eleanor som kun 13 år gammel. (Foto: Privatfoto)
2 af 3 19-årige Eleanor har lært at leve med sit markante modermærke i ansiget. (Foto: Privatfoto)
3 af 3 
80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere