Ikea i Storbritannien giver økonomisk lussing til uvaccinerede ansatte

Ikea i Storbritannien skærer i lønnen under sygdom for uvaccinerede ansatte

Der er omkring 10.000 ansatte i de britiske Ikea-varehuse. Arkivfoto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
Der er omkring 10.000 ansatte i de britiske Ikea-varehuse. Arkivfoto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Hvis man som ansat i Ikea i Storbritannien er uvaccineret, kan man risikere, at det kommer til at koste kassen.

Varehuskæden vil nemlig skære i uvaccineredes løn under sygdom, hvis de skal i coronaisolation.

Det skriver BBC.

Vil koste dyrt
Årsagen er, at Ikea kæmper med personalefravær og stigende omkostninger heraf.

Derfor kan nogle uvaccinerede ansatte i de britiske varehuse fremover risikere at modtage ned til 96,35 pund om ugen - omkring 859 danske kroner - hvis de skal i isolation eller bliver smittet med coronavirus. Det er mindstekravet for løn under sygdom i Storbritannien.

En gennemsnitsløn i Ikea i Storbritannien er under normale omstændigheder omkring 400 til 450 pund ugentligt - mellem 3565 og 4010 danske kroner.

Undtagelser
Hvis en ansat af medicinske årsager ikke er blevet vaccineret, men bliver smittet, vil varehuskæden lave en individuel vurdering af, hvorvidt vedkommende fortsat vil være berettiget til fuld løn under sygdom.    

'Fuldt vaccinerede ansatte og ansatte med formidlende omstændigheder vil få fuld løn under selvisolation,' lyder det fra Ikea i en meddelelse ifølge BBC.

'Vi anerkender, at dette er et følelsesladet emne, og alle omstændigheder vil blive vurderet fra sag til sag. Derfor opfordrer vi alle, som er i tvivl, til at tale med deres leder,' oplyser varehuskæden.

Hvis man har fået to stik med en coronavaccine, er der i England ikke krav om, at man skal gå i selvisolation som nærkontakt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag