IKEA om minister-kritik: Vi har fulgt loven

Da IKEA Danmark åbnede dørene mandag, modtog virksomheden kritik fra erhvervsminister Simon Kollerup, der havde sendt en 'meget klar anbefaling' om ikke at genåbne. IKEA undrer sig imidlertid over kritikken

Det trak både massive køer og skarpe ord fra politikerne, da IKEA mandag genåbnede. Video: Anthon Unger

I weekenden sendte erhvervsminister Simon Kollerup en 'meget klar anbefaling' til IKEA om ikke at åbne mandag. Men det gjorde IKEA.

'Jeg havde regnet med, at den blev fulgt, og det blev den så ikke. Det ser vi utroligt alvorligt på, og derfor vil vi følge op på denne sag,' sagde Simon Kollerup mandag til TV2.

Samfund - 27. apr. 2020 - kl. 11:12 Kæmpe kø til IKEA

IKEA undrer sig over erhvervsministerens kritik, efter virksomheden åbnede mandag.

Sådan lyder et skriftligt svar fra Christian Mouroux Pedersen, der er kommunikationsansvarlig for IKEA Danmark, som TV2 Nord blandt andre medier har fået.

Se også: Qvortrup: Minister-melding afslører regeringens strategi

'Vi er overraskede over ministerens kritik af Ikea Danmark, idet vi følger alle gældende lovgivninger. Vi lukkede vores varehuse frivilligt i knap seks uger for at udvise samfundssind. Vi har nu delvist genåbnet, fordi vi kan stå 100 procent inde for de sundheds- og sikkerhedsmæssige tiltag, vi har foretaget i vores varehuse i klar overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anvisninger,' skriver Christian Mouroux Pedersen.

Christian Pedersen har ikke svaret på Ekstra Bladets henvendelser, om ministerens kritik får konsekvenser for IKEAs genåbning.

393 kommentarer
Vis kommentarer