IKEA tilbagekalder farlig stol: Kan give omfattende fingerskader

Det er muligt at samle en af IKEAS strandstole så forkert, at den bliver farlig for kunderne

IKEA tilbagekalder farlig strandstol
IKEA tilbagekalder farlig strandstol

Har du IKEAs strandstol, MYSINGSÖ, så kontakt os? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

De fleste har prøvet at samle et IKEA-møbel forkert, skrue en skrue forkert i eller sætte en skinne forkert på.

For selvom IKEA er kendt som en halv-billig møbelforretning, har de også et ry for at være utrolig kryptisk i sine samleanvisninger.

Det viser sig nu i et meget konkret eksempel, hvor strandstolen MYSINGSÖ  viser sig at være farlig, hvis den bliver samlet forkert.

Og det er der risiko for, afslører IKEAS egen interne undersøgelse af produktet.

Fem personer har samlet møblet forkert og fået omfattende fingerskader, da stolen klappede sammen omkring dem.

- Det er muligt, at samle stolen forkert, som giver risiko for, at stolen klapper sammen, siger Mette Maria Starcke fra IKEA's presseafdeling.

IKEA tilbagekalder strandstolen MYSINGSÖ, som kan være farlig
IKEA tilbagekalder strandstolen MYSINGSÖ, som kan være farlig
 

Møbelgiganten har modtaget rapporterne om de fem uheldige kunder, som også afslørede, at skaderne krævede hjælp fra en læge.

- Hvad der konkret er sket med deres fingre, kan jeg ikke komme ind på, siger Mette Maria Starcke.

Derfor går IKEA nu ud og kalder strandstolen, MYSINGSÖ, tilbage.

- Stolen er sikker nok, hvis den bliver samlet korrekt - men der er risiko for at samle strandstolen forkert, siger Mette Maria Starcke.

Generelt mener hun ikke, at IKEAS møbler kan samles forkert, så længe man følger anvisningerne.

- Jeg kender ikke til andre alvorlige tilfælde om skader ved vores nuværende produkter, men finder vi ud af, at nogle af vores produkter er farlige, vil vi også kalde dem tilbage, siger pressemedarbejderen til Ekstra Bladet.

Produktet har været på markedet siden 2013 og er solgt i 6000 eksemplarer i Danmark og 600.000 globalt.

Om ulykkerne er sket i løbet af sidste år eller løbene, siden produktet kom frem, kunne Mette Maria Starcke ikke svare på.

- Men vi vægter sikkerhed meget højt, så når vi bliver opmærksom på så noget, så reagerer vi straks på det, siger hun.

IKEA har nu forbedret designet, som minimerer risikoen for, at stolen kan blive samlet forkert og dermed være skyld i skader.

Derfor udkommer giganten med en ny sommerstol den 1. marts.

Har du selv en IKEA strandstol?
Har du selv en af de farlige strandstole derhjemme, kan du aflevere den i hvilken som helst IKEA og få pengene refunderet.

Selvom du ikke har købsbeviset eller kviteringen mere, kan du godt refundere stolen, skriver IKEA i sin pressemedelelse.

IKEA beklager ulejligheden.

Har du IKEAs strandstol, MYSINGSÖ, så kontakt os? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

1 af 2 IKEA tilbagekalder strandstolen MYSINGSÖ, som kan være farlig
2 af 2 IKEA tilbagekalder farlig strandstol
30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere