Ikea vil lave veganske kødboller: Skal smage som rigtigt kød

- Det er vores ambition at lave mere sund og bæredygtig mad, siger Ikea-direktøren Michael La Cour

Ikeas berømte kødboller med flødesovs skal nu også laves af plante baserede proteiner. (Foto: Ikea)
Ikeas berømte kødboller med flødesovs skal nu også laves af plante baserede proteiner. (Foto: Ikea)

De fleste danskere har smagt Ikeas velsmagende små svenske kødboller, der normalt bliver serveret med flødesovs, kartoffelmos eller kartofler samt tyttebær syltetøj. Den velsmagende ret er også kendt rundt omkring i hele verden i Ikeas ca. 400 møbelkæde-butikker i 48 lande.

Men nu arbejder Ikea på at udvikle en ny slags kødboller, der ser ud som rigtige kødboller og også smager som rigtige kødboller. Men de skal altså laves af plante baserede alternative proteiner.

Det skriver Ikea i en pressemeddelelse, og flere medier heriblandt Metro  og CNN har bragt nyheden.

Madindustrien møder ifølge Ikea masser af udfordringer, og de er ofte forbundet med bæredygtighed. Undersøgelser viser, at man for at bespise verdens voksende befolkning, har brug for 70 procent mere mad frem til 2050. Og den nuværende eksisterende produktion af protein kan slet ikke leve op til det behov.

Derfor har Ikea nu fået en ambition om også at servere de nye plante baserede kødboller på deres restauranter i hele verden. Og i forbindelse med udviklingen af de veganske kødboller har Ikea samarbejdet med nogle af de ledende leverandører i mad-industrien, der skal lave de første test og smagsprøver på de plante baserede alternative protein kødboller.

Ikea-direktøren for Ikea Food Services AB,  Michael La Cour, har udtalt følgende om det nye kødbolle-projekt:

- Det er en virkelig spændende industri. Når jeg ser på kvaliteten af de produkter, som vi har prøvesmagt, ser jeg frem til at servere de lækre plante baserede kødboller. Jeg håber, at de mange folk, der elsker kødboller, også vil kunne lide de nye kødboller. 

Her ses Ikeas berømte kødboller med flødesovs og kartoffelmos samt tyttebær syltetøj - og her også frisket op med broccoli. (Foto: Ikea)
Her ses Ikeas berømte kødboller med flødesovs og kartoffelmos samt tyttebær syltetøj - og her også frisket op med broccoli. (Foto: Ikea)
 

Den nye veganske kødbolle vil hermed blive det femte medlem af Ikeas sortiment af kødboller. Tilbage i 2015 tilførte Ikea allerede de vegetariske kødboller og kyllinge kødboller Udover den normale kødbolle.  Og i 2018 blev menuen tilført de såkaldte laks/torsk kødboller. Og nu kommer så den femte af slagsen, nemlig den veganske kødbolle.

- Vi ser et voksende behov fra vores kunder om at få adgang til mere bæredygtig mad. Og det behov vil vi gerne tilfredsstille. Vores ambition er at lave mere sund og bæredygtig mad, som folk har råd til, siger Michael La Cour.

De første Ikea-kunder vil kunne smage den nye plante baserede kødboller i starten af 2020.

 

1 af 2 Her ses Ikeas berømte kødboller med flødesovs og kartoffelmos samt tyttebær syltetøj - og her også frisket op med broccoli. (Foto: Ikea)
2 af 2 Ikeas berømte kødboller med flødesovs skal nu også laves af plante baserede proteiner. (Foto: Ikea)
77 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere