Ikke-digitale borgere ryger i ny selvbetjeningsfælde

Blandt andet boligstøtte og førtidspension skal søges digitalt, selvom man er fritaget for digital post

De 476.000 borgere, der gennem en lang proces er blevet fritaget for at modtage digital post, slipper alligevel ikke for digitale opgaver.

Fra 1. december er det obligatorisk at søge alt fra boligstøtte og førtidspension til byggetilladelse og skilsmisse digitalt. Og ifølge loven om digital selvbetjening er de 476.000 borgere ikke fritaget.

De er nemlig kun fritaget ifølge loven om digital post, skriver Politiken lørdag.

I stedet må de ikke-digitale borgere, hver gang de skal melde flytning, have ændret boligstøtten eller søge om sociale ydelser igen overbevise deres kommune om, at de skal fritages fra at udføre digital selvbetjening.

Men det vil være meget forvirrende for borgerne, mener borgerservicechef i Vejen Kommune og formand for foreningen for borgerservicechefer Jane Ussing.

- Det er rigtig slemt. Det bliver svært for os at forklare, at der er tale om to forskellige lovgivninger. Borgerne vil tro, at de allerede er fritaget, for de har jo allerede fortalt myndighederne, at de ikke magter digital post, siger Jane Ussing til Politiken.

For hver gang en borger skal søge om noget, skal Borgerservice i gang med en individuel vurdering af, om borgeren kan gøre det digitalt.

Flytter borgeren til en anden kommune, skal en del af fritagelserne for selvbetjening tages forfra.

Udbetaling Danmark er den centrale myndighed, som står for at tildele boligstøtte og en række andre sociale ydelser. Her erkender digitaliseringschef Anders Schmidt Hansen ifølge Politiken, at det vil stille større krav til Udbetaling Danmark, når de skal håndtere de mange borgere, der fra 1. december skal søge digitalt om ydelserne alt muligt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter