Ikke færdig med Trump: Det skal Hillary lave nu

Hillary Clinton vil fremover være med til at etablere 'modstandsgrupper,' som blandt andet skal presse Præsident Trump

Mandag stod det klart, hvad Hillary Clinton, skal bruge tiden på fremover. Her afslørede hun planerne om at etablere en politisk organisation, som skal være med til at finansiere 'modstandsgrupper', som blandt andet tør tage kampen op med præsident Donald Trump. Det skriver CNN.

I et tweet skriver skriver Hillary Clinton, at organisationen 'Onward Together' skal 'opfordre folk til at involvere og organisere sig og endda stille op til valg.'

Se også: Republikaner: Det Hvide Hus i en nedadgående spiral

Clinton har samtidig præsenteret en hjemmeside, hvor organisations mission står:

- At fremskynde progressive værdier og arbejde for at skabe en lysere fremtid for de kommende generationer.

Clinton under sin valgkamp i 2016. her med basketstjernen LeBron James. (Foto: AP/Phil Long)
Clinton under sin valgkamp i 2016. her med basketstjernen LeBron James. (Foto: AP/Phil Long)
 

Siden valgkampen
Og ifølge CNN har Hillary arbejdet på at støtte flere af de grupper og organisationer, som imponerede hende i forbindelse med sin valgkampagne. Det er blandt andet flere græsrodsorganisationer og grupper, som kæmper for at få demokratiske kvinder til at engagere sig politisk. Flere af disse har allerede modtaget støtte.

- I nogle tilfælde vil vi støtte organisationerne direkte. I andre tilfælde vil vi støtte deres arbejde og gøre, hvad vi kan, for at udvide deres publikum og rækkevidde, skriver Clinton i en email til støtter og donorer mandag.

Politik - 16. maj. 2017 - kl. 08:06 Det Hvide Hus afviser: Trump har ikke lækket oplysninger til Rusland

Vil ikke forsøge igen
Valgkampen mod Trump var Hillary Clintons andet forsøg på at overtage verdens mægtigste embede. Første gang var i 2008, hvor Barack Obama fejet hende af vejen og blev valgt som Demokraternes præsident kandidat. Støtten til Hillary er stadig stærk blandt Demokraterne, men ifølge hendes tætte politiske kolleger og rådgivere har hun ikke tænkt sig at forsøge igen.

Det betyder dog ikke, at hun vil gå stille med dørene i de kommende år. Onward Together skal være med til at lægge pres på en allerede presset Donald Trump.

- De udfordringer, vi står overfor, er virkelige. Men der er ingen, der kan sige, hvad vi kan opnå, hvis vi kæmper med den lidenskab og beslutsomhed, vi føler i dag, og tage den energi med ind i 2017, 2018, 2020 og fremover, skriver Clinton i sin email.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere