Ikonisk turistattraktion skal flyttes på rulleskøjter

Fyret står på kanten til det frådende Vesterhav og er tæt på at blive bølgernes næste bytte

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Turistmagnetet Rubjerg Knude Fyr skal i midten af august i år flyttes længere ind i landet.

Flytningen kommer til at foregå ved, at der bliver sat rulleskøjter på fyret, der efterfølgende skal køres på skinner 80 meter væk fra havet.

Det skriver TV 2 Nord.

Det er en lokal murermester ved navn Kjeld Pedersen, der skal stå for flytningen.

 Jeg kan ligeså godt sige det, som det er. Jeg har aldrig prøvet at flytte et fyr før, men jeg ved, at jeg har fået de bedste folk til at hjælpe mig,fortæller han til den regionale tv-station.

På kanten af vesterhavet
Fyret står på kanten til det frådende Vesterhav og er tæt på at blive bølgernes næste bytte.

Da Rubjerg Knude Fyr blev bygget i 1899, lå det over 200 meter inde i landet. Men havet har hvert år taget en god bid af kysten, og fyret ligger nu helt frit mod havet.

I forbindelse med finansloven for 2019 blev der afsat fem millioner kroner til flytteprojektet.

Rubjerg Knude Fyr blev sidste år besøgt af cirka 250.000 mennesker.

61 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere