Ikoniske bygninger rives ned: - Det er virkeligt trist

Om mindre et år er de karakteristiske højhuse i Brøndby Strand fortid. En masse familier bliver tvunget til at flytte

Om lidt er det slut for Ursula. Hun bliver smidt ud af det ikoniske byggeri, da det skal rives ned. Foto: Henning Hjorth
Om lidt er det slut for Ursula. Hun bliver smidt ud af det ikoniske byggeri, da det skal rives ned. Foto: Henning Hjorth

Efter at have været vartegn for Brøndby Strand i 40 år skal en række højhuse nu rives ned, og det smerter en lang række beboere, som Ekstra Bladet har talt med.

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har afgjort, at fem højhuse skal rives ned i Brøndby Strand Parkerne.

Boligblokkene huser næsten 400 forskellige familier, der alle hurtigst muligt skal pakke deres liv sammen og flytte væk.

Bygningerne er giftige. Fyldt med det sundhedsskadelige stof PCB.

Næste år starter nedrivningen, der er planlagt til at tage to år, da de ikke kan sprænges, men skal nedbrydes etage efter etage.

Usula tvinges ud efter 27 år
Borgmester priser nedrivningen velkommen, men beboerne, der får smadret deres hjem, er langt fra tilfredse. De er kede af det.

Se også: Lavtlønnet på bolig-jagt: Priser fra 12.000 og nu river de 320 boliger ned

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth
 

Ursula Ljungqvist, 60 år, lærer, har boet der siden 1991
- Kort sagt, er det trist. Virkelig trist.

Ursula Ljunqvist har boet i bygningerne siden 1991 og har nydt hver eneste sekund.

- Det har været så dejligt at bo her. Jeg har altid været glad her. Vi er en form for landsbyfællesskab.

Men desværre er det ikke noget, der kan vare ved.

- Nu må jeg bare indstille mig på at skulle flytte i næste uge.

- Jeg har fundet en lejlighed, der ser ganske forfærdelig ud ude i Brøndbyvester. Men nu har jeg sagt ja.

Naboerne er særligt noget af det, Ursula kommer til at savne.

- 27 år er en stor del af ens liv, og man har så meget socialt herude.

Se også: Ikoniske højhuse får dødsstødet

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth
 

Sabri Duruka, 41 år, maler, har boet der siden 2016
Selvom Sabri og familien med kone og fire børn kun har boet i komplekset i lidt over to år, har stedet haft betydning for familien.

- Det har været så godt at bo her. Alt bliver holdt rent og pænt.

- Området er fyldt med en masse gode legepladser til børnene, og stranden er ikke særlig langt væk.

Sabri bor ved siden af en masse mennesker, der ligesom ham får svært ved at give slip på højhuset.

- Min naboer er gamle og har boet her i en hel del år. Jeg møder dem tit i elevatoren, hvor de fortæller, at de er så kede af at skulle flytte. De ved ikke, hvad de skal gøre.

- Det er lidt lettere for mig at flytte, da jeg ikke har boet her i så lang tid. Men for dem, der har boet her hele livet, er det virkelig svært.

Derudover er han også uforstående over, at familien fik lov til at flytte ind, til trods for at bygningen er fyldt med gift.

- Jeg ved ikke, hvorfor de gav os lov til at flytte ind, selvom det er giftigt at bo her.

Se også: Historisk kro står til nedrivning: Vil bygge velkomstcenter i stedet

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth
 

Shahzad Mehmood, 59 år, har drevet kiosk ved højhusene i syv år
Shahzad Mehmood bor ikke selv i lejlighederne. Men han driver kiosken, der er det bankende hjerte i bygningernes fællesskab.

Der er særligt to spørgsmål, der presser på hos ham.

- Et er, hvordan man kan have bygget det her for mere end 45 år siden og  først finde ud af det her nu.

- I de sidste mange år har kommunen sagt, at de vil renovere det. Men der er aldrig sket noget. Og nu vil se de så rive det hele ned.

Shahzad er også utilfreds med kommunens ageren i sagen.

- Mit andet spørgsmål er: hvordan man kan tillade sig at uddele midlertidige kontrakter til folk, der flytter ind. Huset er jo giftigt at bo i.

- Jeg har set familier flytte ind med små børn flytte ind i de her giftige bygninger.

- Familierne er desperate for at få et sted at bo. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor kommunen og udlejningsselskaberne må udleje giftige bygninger. Det er noget, jeg ikke kan få svar på, siger han.

Han sammenligner hele situationen med en brand.

- Hvis der er brand i en bygning, bliver folk hevet ud med det samme. Den her bygning er der gift i, og folk får stadigvæk lov til at flytte ind.

Kiosken er Shahzads livsværk, og derfor bliver han tydelig berørt af nyheden om nedrivningen.

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske med min forretning. Min butik ligger lige i midten af det hele. Jeg kommer helt sikkert til at miste mange kunder, så jeg er bange for, at min butik skal lukke.

- Det har jeg det selvfølgelig dårligt med. Men det værste er, at alle de ældre mennesker, der bor, at de bliver revet væk for deres hjem.

Se også: Kontroversiel bygning fejrer 100 år: Truet af nedrivning

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth
 

Mohamed Amin, 35 år, bager, har boet der i 8 måneder, og datteren Mariah på 3 år

- Vi vidste godt, at lejlighederne skulle rives ned, da vi flyttede ind. Men vi havde intet andet sted at bo.

Mohamed og familien har ligesom så mange andre været glade for at bo her.

- Men vi har ikke nogen idé om, hvad vi skal gøre, når vi bliver smidt ud.

Han kan kun tro og håbe på, at lykken rammer ham.

- Noget af det eneste, jeg kan gøre, er at krydse fingrer. Der er ikke noget hjælp at hente fra kommunen.

- Det, vi får at vide, er bare, at der er lange ventetider på lejlighederne.

- Vi er helt alene. Men vi må bare se, hvad der sker.

1 af 2 Foto: Henning Hjorth
2 af 2 Om lidt er det slut for Ursula. Hun bliver smidt ud af det ikoniske byggeri, da det skal rives ned. Foto: Henning Hjorth
107 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere