Ikoniske højhuse får dødsstødet

Brøndby Kommune har besluttet, at fem boligblokke fra begyndelsen af 1970'erne skal rives ned

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har besluttet, at fem ud af i alt 12 højhuse i Brøndby Strand Parkerne skal jævnes med jorden. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har besluttet, at fem ud af i alt 12 højhuse i Brøndby Strand Parkerne skal jævnes med jorden. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har besluttet, at fem ud af i alt 12 højhuse i Brøndby Strand Parkerne skal jævnes med jorden.

Det skriver TV2 Lorry.

Boligblokkenes fremtid har længe været drøftet, fordi de indeholder det sundhedsskadelige stof PCB.

Nedrivningen af de 16 etager høje blokke er planlagt til sommeren 2019 og kommer til at vare cirka to år.

- Udfordringen her er, at der er andre boliger tæt på. Vi er nødt til at bringe det ned i etaper, så vi regner med at selve nedrivningen kan tage omkring to år, fordi det skal transporteres ned i etaper og køres væk, fordi det er giftigt, siger borgmester Kent Max Magelund (S) til TV2 Lorry.

Boligselskaberne i Brøndby Strand Parkerne har forsøgt at finde en løsning til at fjerne miljøgiften PCB fra de fem højhuse, der alle er opført i 1970'erne.

Men det er ikke lykkedes. Højhusene har også problemer med nedbrudt beton og gamle installationer.

Se også: Ikoniske højhuse står til nedrivning

Nedrivningen af de fem højhuse vil formentligt koste lige over 200 millioner kroner. Omvendt ville den billigste renovering koste omkring 780 millioner kroner, har boligen.dk tidligere skrevet.

At næsten halvdelen af højhusene i Brøndby Strand Parkerne bliver jævnet med jorden, giver kommunen nogle spændende muligheder, mener borgmester Kent Max Magelund.

- Brøndby Strand får et kæmpe løft. Nu har vi mulighed for at bygge noget nyt og lave en anden struktur i området, som kan hæve områdets kvalitet, siger han.

- Vi sidder lige nu og arbejder på en boligpolitik, hvor vi i slutningen af året vil præsentere, hvordan området kommer til at se ud, og hvilke boliger der kommer, tilføjer han.

Se også: Ikoniske højhuse skal rives ned: Beboerne magtesløse

 

95 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere