Et gammel sagn siger, at er der færre end seks ravne ved Tower of London, vil fæstningens mure forvitre, og nu er det faretruende tæt på at blive en realitet.
På Twitter skriver Tower of London nemlig, at ravnen Merlina ikke er blevet set ved The Tower i flere uger.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
Man formoder derfor, at ravnen er død, da den normalt holder til omkring fæstningen med de andre ravne. I kølvandet på dødsfaldet er der nu syv ravne tilbage.
Alligevel har man fra Tower of Londons side ikke tænkt sig at erhverve sig en ny ravn med det samme.
'Vi har nu syv ravne ved The Tower - en mere end de påkrævede seks, så vi har ikke nogen plan om at udfylde Merlinas plads. Det til trods håber vi, at en nyudklækket ravn fra vores avlsprogram vil tage den store udfordring op, som det er at udfylde Merlinas eftermæle.'
Tower of London omtaler ravnen Merlina som 'Dronningen af Tower-ravnene.'
Herunder ses et billede af Tower of Londons ravne-mester, Chris Skaife, med en unavngiven ravn.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kæmpe prisfald: Meget billigere at tage på storbyferie i Europa
Ud over at Tower of Londons mure vil forvitre, vil Storbritannien ligeledes blive ramt af en katastrofe, såfremt der er færre end de seks ravne ved fæstningen.
Der er tilmed udstedt et kongeligt dekret, der fastslår, at der altid skal være mindst seks ravne ved Tower of London.
Bag Tower of Londons mure ligger blandt andet den britiske krone gemt sammen med resten af kronregalierne.
Nu overvåger politiet hvert skridt
50 år på vingerne: Himlens dronning fylder rundt
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.