Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder
annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil
fortsætte?
(En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere
her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal
overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at
annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar
nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge
annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en
uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel
indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der
foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Iltert opråb til minister: Stram nu corona-regler!
Fagbevægelse, eksperter og politikere kræver, at udenlandske arbejdere skal i karantæne
Peter Hummelgaard udtaler over for Ekstra Bladet, at regeringen arbejder på tiltag, der skal sikre, at der ikke bliver 'bragt nye smittekilder ind i Danmark'. Foto: Philip Davali
Annonce:
Følger SamfundFølg Samfund
Peter Hummelgaard har fået et blakket ry i fagbevægelsen.
Beskæftigelsesministeren klandres for uansvarligt nøl og for at sætte økonomi over sundhed hos danske håndværkere ved ikke at stramme indrejsereglerne for udenlandsk arbejdskraft, så byggeriets særligt polske, litauiske og rumænske håndværkere også skal i karantæne i 14 dage ligesom hjemvendte danske turister.
De tre fagorganisationer 3F, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet, der alle er stærkt repræsenteret i byggeriet, ryster på hovedet over, at den udenlandske arbejdskraft stadig har fri adgang til danske byggepladser.
- Det giver ingen mening, at danske håndværkere, der er med til at holde hjulene i gang, er med til at udsætte sig selv for smitterisiko, når folk kommer rejsende ind over grænsen uden at blive sat i karantæne, siger Claus Von Elling. Foto: Martin Lehmann
Claus Von Elling, der er gruppeformand i byggegruppen i 3F, mener, at ministeren må skære igennem og tegne nogle klare retningslinjer, der sikrer hans medlemmers sundhed.
Annonce:
- Det er en minister, som ønsker at inddrage de andre politiske partier, men når det kommer hertil, rækker det her samfundssind ikke længere, fordi man har et massivt ønske om at holde gang i de store byggeprojekter og dermed økonomien.
- Og jeg synes, at man skal spørge sig selv, om økonomien skal stå over folkesundheden, og hvis man deler min holdning, skal man sætte udenlandske håndværkere i 14 dages karantæne, siger han.
3F bakkes op af Jørgen Juul Rasmussen, der er formand i Dansk El-Forbund.
- Jeg er ikke i tvivl om, at ministeren har haft travlt, men jeg synes, at det her skal på dagsorden, og at der skal gøres noget ved det nu.
- Og i denne forbindelse skal man huske på, at der er helt andre sundhedsforhold på sygehusene og i fødevareindustrien, hvor der også er meget udenlandske arbejdskraft, men det er der altså ikke ude på byggepladserne, og derfor må de reagere nu, siger han.
Henrik W. Petersen, der er formand i Blik- og Rørarbejderforbundet, mener ligeledes, at ministeren bør skride ind omgående.
Han afviser i samme ombæring, at fagbevægelsens bekymringer er et udtryk for modvilje mod udenlandsk arbejdskraft.
- Vi må forholde os til det sundhedsmæssige aspekt i det her. Det er det, der frustrerer vores medlemmer. Det er ikke at arbejde sammen med udlændinge, siger han.
Regeringens støtteparti SF og Dansk Folkeparti har tidligere udtalt, at Peter Hummelgaard bør stramme reglerne, så udenlandsk arbejdskraft skal i karantæne.
Christian Juhl, der er arbejdsmiljøordfører hos Enhedslisten, mener også, at regeringen bør iværksætte tiltag på området.
Over for Ekstra Bladet advarer han dog mod, at reglerne bliver for firkantede.
- Jeg vil gerne diskutere, om vi kan lave test eller en karantæneordning for mennesker for højrisikoområder, siger han.
Annonce:
Risikerer mere smitte Professor ved Københavns Universitet Jan Christensen, der har speciale i virussmitte, har tidligere fastslået, at man risikerer at øge coronasmitten i Danmark, når udenlandsk arbejdskraft ikke går i karantæne.
- Problemet er, at virussen er mere spredt i eksempelvis Polen og Tyskland, og derfor er risikoen for, at det er en smittet gæstearbejder, der kommer ind, større end hos en dansk arbejder, siger han.
Hans kollega professor Allan Randrup Thomsen har også flere gange udtalt, at politikerne gambler med folkesundheden ved ikke at stramme reglerne.
- Det er uhensigtsmæssigt ligefrem at importere mulige tilfælde af corona fra udlandet, har forskeren tidligere udtalt til Fagbladet 3F.
Lars Storr-Hansen, der er direktør i Dansk Byggeri, fejer alle krav og forslag om at sætte udenlandsk arbejdskraft i karantæne af bordet.
Han kalder det populisme og symbolpolitik.
- Der er ikke nogen sundhedsmæssig begrundelse for det krav, der kommer fra venstrefløjen, Dansk Folkeparti og forbundene, siger han.
Ministeren: Vi arbejder på sagen
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtaler over Ekstra Bladet, at regeringen arbejder på tiltag, der skal sikre, at der ikke bliver 'bragt nye smittekilder ind i Danmark'.
- Vi lytter meget nøje til, hvad der bliver sagt i både fagbevægelsen og andre steder, for der er ingen tvivl om, at i takt med vi har fået styr på smittespredningen i Danmark, skal vi ikke risikere, at der bliver bragt nye smittekilder ind udefra.
- Og derfor arbejder vi med at finde de rigtige balancer, i forhold til hvordan man håndterer vandrende arbejdstagere, og det kommer vi til at diskutere videre inden for de kommende dage, så vi sikrer nogle gode løsninger.
- Skal udenlandske arbejdere i karantæne, når de kommer ind på byggepladserne?
- Det er jo en sag med mange sider, fordi på den ene side har du helt åbenlyst udfordringer i nogle brancher, hvor man ikke sørger for at minimere smittespredning grundigt nok, så er der andre dele af byggeriet, hvor man allerede har håndteret det selv, og så er der andre dele af byggeriet, hvor hygiejnestandarderne er så høje, at det ikke skal reguleres.
- Og det er her, vi skal finde de rigtige balancer, og det kommer vi til at gøre, for vi tager det meget seriøst.
- Skal udenlandske arbejdere i karantæne, når de kommer ind på byggepladserne?
- Det kan sagtens komme på tale, hvis der ikke kommer styr på, hvordan man undgår smittespredning.
- Hvordan ved i, om der er styr på, hvordan man undgår smittespredning på byggepladserne med udenlandsk arbejdskraft?
- Det er det, vi arbejder med nogle modeller for, og det er noget, vi kommer til at drøfte med arbejdsmarkedets parter og vil bede dem om at tage et medansvar for.
- Du bliver klandret for at sætte økonomi over danske håndværkeres sundhed. Kan der være noget om det?
- Nej, jeg forsøger dybest set at sikre, at de løsninger, vi laver, fungerer bedst muligt ude i virkeligheden.
- Hvorfor har du så endnu ikke opstillet regler på området?
- Det er første gang, at nogen klandrer mig for at sætte økonomi over menneskers ve og vel eller andre hensyn, og jeg synes, at det er en søgt anklage, for selvfølgelig er jeg og resten og regeringen optaget af at undgå smittespredning, og det gælder også for vandrende arbejdstagere.
- Men de tiltag skal selvfølgelig hænge sammen med de udfordringer og forskelligheder, der er inden for alle brancher, og der er store forskelle på byggeriet, fødevarebranchen eller om du snakker om ingeniøren, der kører fra sin bopæl i Flensborg til sin arbejdsplads i Danfoss.
- Du har kendt til de problematiske forhold særligt i byggeriet i lang tid, for du har jo udtalt dig om dem. Hvorfor har du ikke gjort noget ved det?
- Vi arbejder løbende med løsninger, der hænger sammen med virkeligheden.
- Hvad betyder det?
- Det betyder, at vi har drøftet det her og overvejer nøje, hvad der vil have den største virkning, uden at den gør større skade end gavn.
- Og det tager tid ...
- Det har taget tid, ja, sammen med alle de andre store spørgsmål.
- Er det noget, Folketingets resterende partier bliver involveret i?