Iltsvind stort problem i danske farvande

Fiske- og dyrelivet kvæles af kraftig iltsvind ved Fyn og det sydøstlige Jylland. Temperaturstigninger er en del af årsagen

Skibet Aurora lagde fra havn i Aarhus og har siden sejlet rundt i Lillebælt og det sydfynske øhav for at nå til bunds i problemet. Foto: Lars Kruse
Skibet Aurora lagde fra havn i Aarhus og har siden sejlet rundt i Lillebælt og det sydfynske øhav for at nå til bunds i problemet. Foto: Lars Kruse

Der er alarmerende lidt ilt i vandet i det sydlige Lillebælt. Langs med kysten syd for Fyn, Als og i Flensborg- og Aabenraa fjord står det særlig slemt til. Her finder man døde fisk på havbunden ved kysterne. Det skriver Jydske Vestkysten.

- Fødekæden i havet er brudt. Biodiversiteten har lidt ubodelig skade. Fiskere kan ikke længere tage ud med børn og børnebørn og regne med at fange en enkelt torsk eller fladfisk, siger John Thomsen, der er medstifter af foreningen Hjælp Lillebælt og formand for Sønderjyllands Småbådsklub, til Jydske Vestkysten.

Lystfiskere fra nær og fjern, herunder Tyskland, er begyndt at se sig om efter et andet sted at smide krogen i vandet, og man frygter, at al lystfiskerturisme vil forsvinde fra områderne. Derudover gøres livet også potentielt surt for fiskehandlerne.

- Det er et stort problem, for alt højere liv har jo brug for liv, ligesom vi har. Og så går det ud over fiskene, dernæst fiskerne, så fiskehandlerne, og i sidste ende kunderne ved disken, som gerne vil handle fisk i områderne, siger Jens Würgler Hansen, biolog og seniorrådgiver ved Aarhus Universitet til Ekstra Bladet.

Der er flere døde end levende fisk i de iltfattige farvande. Her ligger døde fisk efter en anden omgang iltsvind længere nordpå på Mols. Foto: Claus Bonnerup
Der er flere døde end levende fisk i de iltfattige farvande. Her ligger døde fisk efter en anden omgang iltsvind længere nordpå på Mols. Foto: Claus Bonnerup

Højere temperaturer skaber problemer
Jens Würgler Hansen er en del af en gruppe på seks forskere, som i øjeblikket sejler rundt i danske farvande og prøver at blive klogere på problemet. Iltsvind i vandet om sommeren er som udgangspunkt normalt. Havbiologer og fiskere snakker om en decideret 'iltsvinds-sæson', der normalt ligger fra juni til og med oktober.

Så længe det holdes nede på et vist niveau, er det ikke noget problem for livet at genopbygge sig selv i vandet, så snart iltsvindssæsonen slutter. Denne gang er det dog særligt kraftigt, og de generelle temperaturstigninger på planeten er en del af årsagen.

- Højere temperaturer er med til at skabe problemer, fordi ilten bliver forbrugt hurtigere under højere temperaturer. Derfor ser vi altid iltsvind om sommeren, men det her er meget kraftigt. Klimaforandringer en del af det, fordi iltsvinden bliver voldsommere, jo varmere det bliver.

Forskerne er bange for, at iltsvindet bliver så dræbende, at livet ikke kan genskabe sig selv.

- Bekymringen er jo, at jo varmere der er, jo mindre tid vil havbunden få til at komme sig over iltsvindet, og så vil det blive sværere at genetablere livet i vandet. Worst case er, at det når der til, og at her iltsvind i området kommer til at sprede sig rundt omkring til andre steder i havet, siger Jens Würgler Hansen.

Vind spiller også en stor rolle. I vindstille havmiljøer bliver det sværere at få ny luft til vandet. Forhåbningen er, at storme i løbet af efteråret vil få fordelt ilt rundt i de iltfattigste områder og dermed lade det døde vand regenerere inden næste års iltsvindssæson. Men indtil videre ser det ikke godt ud.

- Det ser ikke godt ud. Lillebælt er som en syg patient, der ikke får lov at restituere sig, før der kommer ny dårligdom. Bæltet får det bare værre og værre, siger Jens Würgler Hansen til Jydske Vestkysten.

Sejlerne holder åbent hus på skibet Aurora i Faaborg Havn torsdag kl. 12. Her vil forskerne fortælle mere om, hvad der rører og ikke rører sig i havbunden.

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere