Immunologi-professor: Der kan åbnes for fodbold og andet sport

Ekstra Bladet har fået tre professorer til at give deres bud på steder, som efter deres vurdering har de bedste - men også dårligste - chancer for at lukke op lige efter 10. maj

Der er gode muligheder for snart at kunne sidde udenfor på en café og drikke en kop kaffe, vurderer alle professorerne. Foto: Klaus Holsting/Ritzau Scanpix
Der er gode muligheder for snart at kunne sidde udenfor på en café og drikke en kop kaffe, vurderer alle professorerne. Foto: Klaus Holsting/Ritzau Scanpix

Hvordan kommer anden fase af genåbningen af Danmark til at foregå efter 10. maj?

Det spørgsmål stiller rigtig mange danskere sig formentlig for tiden, mens de venter på statsminister Mette Frederiksens udspil.

På den ene side skal det være sundhedsmæssigt forsvarligt, og på den anden side skal det også gavne dansk erhvervsliv.

Derfor har Ekstra Bladet bedt tre forskellige professorer vurdere, hvilke steder der har de bedste chancer for at åbne - og hvilke steder en genåbning vil være urealistisk.

Mens de er enige på flere områder, så er der også nogle steder, hvor de er langt fra hinanden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Søren Riis Paludan er ikke meget for at udpege de 'sikre steder', som han forventer kan blive åbnet. - Det her handler ikke kun om smittespredning, men også om politiske prioriterer, så jeg ville ikke satse mine penge på noget her. Pr-foto

Søren Riis Paludan, professor i virus og immunologi ved Aarhus Universitet:

De ’rimeligt’ sikre

- De rimeligt sikre fra et smittespredningssynspunkt må være biblioteker og udendørsfritidsaktiviteter. Der er åbnet op for tennis nu, men man kunne godt forestille sig, at der f.eks. også kan åbnes for fodbold og andre sportsgrene, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der er gode muligheder for snart at kunne sidde udenfor på en café og drikke en kop kaffe, vurderer alle professorerne. Foto: Klaus Holsting/Ritzau Scanpix
Der er gode muligheder for snart at kunne sidde udenfor på en café og drikke en kop kaffe, vurderer alle professorerne. Foto: Klaus Holsting/Ritzau Scanpix

De gode bud

- Jeg tror godt, at det kunne ske, at restauranterne åbner på en eller anden begrænset måde. F.eks. ved at de må besætte en vis procentdel af siddepladserne, eller at man måske kun må have udendørsservering.

Han tror også, at der kan være mulighed for, at de store skoleklasser kommer tilbage. Men det bliver nok også på en begrænset måde.  

- Enten i en form hvor de måske er i skole hver anden uge eller måske kun får undervisning om formiddagen, mens andre får om eftermiddagen.

De åbner IKKE

- Festivaler, forlystelsesparker og diskoteker kommer ikke til at åbne.

Han vurderer heller ikke, at efterskolerne åbner.

- De har en meget tæt samværskultur, og der er klart øget risiko for enkelte skoler med meget corona-spredning. Det tror jeg, politikerne vil undgå. Heldigvis er det en gruppe, som ikke vil blive særlig hårdt ramt af infektionen.