De fleste dyr i Zoologisk foretrækker højst sandsynligt at blive indendørs i oktober-kulden.
Men i dag får næsehornene lov til at løbe ud i det fri, eller ud på den store savanne ved Valby Bakke.
- Forhåbentlig springer de kækt omkring og skræmmer girafungen, zebraerne og antiloperne lidt, siger Jacob Munkholm presseansvarlig i Zoologisk Have København.
Zoologisk have har restaureret og udbygget udendørs-anlægget Savannen. Imens har de tykhudet næsehorn boet til leje hos elefanterne, og været forvist til den mindre elefantgård.
Savannen er blevet udbygget med et girafkøkken, ny sø, anlæg til surikaterne og hulepindsvinene og sidst men ikke mindst en ny publikumsbro.
Se med live, når Ekstra Bladet sender næsehornene på græs klokken 10.30.