Midt under regeringsforhandlingerne i juni 2019 blev en alvorligt såret 13-årig dansk dreng evakueret fra en fangelejr i Syrien og hentet til Danmark.
Inden afrejsen gav drengens mor samtykke til, at Udenrigsministeriet kunne hente drengen, mens hun skulle blive tilbage i lejren.
Sagen markerer en dramatisk stramning af praksis i sagerne om de danske kvinder og børn i fangelejre i Syrien - en praksisændring, som regeringens støttepartier ikke har været orienteret om.
'Det er uheldigt, at regeringen ikke orienterer Folketinget om ændringen af praksis,' lyder det fra SF's Karsten Hønge.
Stramningen
I juni 2019 gik Udenrigsministeriets embedsmænd over til, at man kun skal hente enkelte børn ud, hvis de er i livsfare eller risikerer at få varige men. Men kun på betingelse af, at moderen giver ministeriet lov til at evakuere barnet uden at tage resten af familien med.
Hidtil havde embedsmændene i hvert fald i én konkret sag arbejdet intenst på at hente en hel familie samlet til Danmark.
Det fremgår af svar fra Justitsministeriet og Udenrigsministeriet til Ekstra Bladet samt gennemgangen af en konkret sag.
Private notater: Politikere ønskede ikke at hjælpe danske fanger i udlandet
Følger 'regeringens linje'
Justitsministeriet oplyser, at de danske embedsmænd 'følger regeringens linje' i sagerne om de danske kvinder og børn i de syriske fangelejre al-Hol og al-Roj.
Det betyder, at der skal være et 'eksplicit samtykke fra moderen til adskillelse fra barnet', før Udenrigsministeriet vil hente barnet til Danmark, oplyser ministeriet.
Det er således efter sagen om den 13-årige ikke længere nok, at barnet 'befinder sig i en alvorlig helbredssituation, som ikke kan behandles lokalt, og som ubehandlet enten kan udvikle sig livstruende eller give alvorlige, permanente men'.
Uden et underskrevet samtykke fra moderen må barnet blive i lejren.
Kun hvis der er 'et helt særligt afhængighedsforhold mellem barnet og den pågældende forældre' kan der gøres en undtagelse, forklarede udenrigsminister Jeppe Kofod under et samråd 6. september 2019:
- Det kan efter omstændighederne være tilfældet i forhold til en mor, der har et spædbarn, der stadig ammes, for at give et eksempel. I en sag med et ældre barn vil der derimod næppe være et sådant afhængighedsforhold.
Kræver svar
Udenrigsministeriet ønsker ikke at oplyse til Ekstra Bladet, om stramningen om at kræve samtykke til adskillelse blev introduceret af den nuværende eller den tidligere regering, hvornår praksis blev ændret, eller om der er sket ændringer siden.
Under samrådet 6. september 2019 forklarede Kofod, at sagen om den 13-årige dreng blev belyst 'på grundlag af de kriteriet den tidligere regeringen fremlagde på to åbne samråd den 27. marts i år (2019, red.),' forklarede Kofod uden at komme ind på, om regeringen havde strammet praksis.
Men det kommer udenrigsminister Jeppe Kofod til at skulle svare på nu.
Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, kræver klare svar:
- Det er meget problematisk. Folketinget har krav på at få den slags oplysninger. Jeg synes, det lugter af, at man helst ikke vil have, at vi fandt ud af det.
Samme toner lyder der fra De Radikales Kristian Hegaard, som mere generelt undrer sig over regeringens linje.
- Der er da noget modstridende med regeringens linje; flere børn skal anbringes. Børnene først. Undtagen hvis de bor i al-hol og er i livsfare. Giver ingen mening.
Indtil videre har Danmark hentet to børn hjem. Ud over den 13-årig dreng blev et forældreløst barn på 11 måneder evakueret i november 2019.
Siden da er ingen af de cirka 25 danske børn blevet hentet. I mindst en af sagerne foreligger dokumentation for, at en fireårig dansk pige har udviklet ptsd, og hendes et år ældre storebror er dybt traumatiseret.
Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, kritiserer regeringen for ikke åbent at have meldt ud, at der er sket en stramning på området.
- Det vidste vi ikke. Det er slet ikke kommunikeret ud, og det er et kæmpestort problem, siger Rosa Lund, som mener, at stramningen burde have været kommunikeret til Folketinget, da den blev indført.
- Det er oplysninger, som berettiget har offentlighedens interesse og særligt Folketinget, hvor vi stadig er nogle partier tilbage, som mener, at danske statsborgere har ret til hjælp fra den danske stat.
Samme toner lyder der fra SF's Karsten Hønge.
- SF ønsker at får børnene hjem. Vi skal tage ansvaret på os i stedet for at bidrage yderligere til det enorme omsorgssvigt, de har været udsat for.
- Jeg vil derfor stille spørgsmål til udenrigsministeren om, hvorfor man har gjort det sværere at redde omsorgssvigtede, syge danske børn hjem. Samt hvorfor han ikke orienterede Folketinget om det.
