Mandag besluttede Storbritannien at fraråde alt rejse til Indien, fordi Indien oplever ekstremt høje smittetal.
Det skriver Sky News.
Siden marts har det folkerige land set en kraftig øgning i smitte, hvor en ny dobbeltmutation af virus - med det mundrette navn B.1617, dominerer landet.
Mandag blev der registreret 273.810 nye smittetilfælde. Det er en tredobling af smittede siden det toppede i september. Siden 13. april har landet registeret 1000 tilfælde af døde med coronavirus.
Og mandag lukkede landets hovedstad, New Delhi, ned, fordi hospitalerne er pressede til bristepunket.
Mutation fundet i Danmark
Den indiske dobbeltmutation er også opdaget i Danmark. Statens Serum Institut bekræfter over for TV 2, at der er fundet 11 nye tilfælde af den indiske dobbeltmutation i Danmark.
- Vores største bekymring med denne type mutation er reduceret vaccineeffekt og immunitet på grund af reduceret antistofeffekt.
- Der er simpelthen en øget risiko for, at du kan blive smittet igen, selvom du har gennemgået et covid-19 forløb, og selvom du er blevet vaccineret, siger den fungerende direktør i den norske sundhedsstyrelse, Espen Rostrup Nakstad til Dagbladet.
I Storbritannien har de registreret 182 tilfælde, hvor 162 af dem er opdaget i sidste uge.
Artiklen fortsætter under videoen
Kan blive dominant
Epidemiolog og lektor Deepti Gurdasani ved Queen Mary University i London siger til Sky News, at det er tydeligt, at den nye mutation dominerer i Indien.
Hun har arbejdet som læge i Indien i 10 år, og hun var én af fortalerne for, at fraråde alt rejse fra Indien til Storbritannien, men påpeger, at når varianten først er kommet til landet, er det egentlig for sent.
- Vi er så langt i vaccinerne nu. Hvis den mutation skulle vise sig at påvirke vaccineeffekten og blive dominerende i Storbritannien, vil det være katastrofalt, siger hun.
Hun bliver bakket op af Professor og forsker Christina Pagel ved University College London, der fortæller, at varianten kan blive dominerende i Storbritannien, hvis øgningen af smitten med dobbeltmutationen forsætter som hidtil.
Aflyser Indien-besøg
Sundhedsminister i Storbrtiannien, Matt Hancock, sagde mandag, at de fleste af tilfældene bliver opdaget for indrejsende i landet, hvorfor de antager, at de berørte med den nye dobbeltmutation bliver smittede i udlandet.
Og landets premierminister, Boris Johnson, har aflyst sit planlagte besøg til landet.
Den indiske mutation har ligheder med den sydafrikanske og brasilianske mutation.
De indiske myndigheder er ikke på samme måde skarpe til at sekventere prøver, som Storbritannien og Danmark, hvorfor man antager der er et stort mørketal af dobbeltmutationen, der ikke er blevet registreret.