Indkalder til nyt pressemøde

Lørdag klokken 11 inviteres der til pressemøde om nationalt varslingssystem

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) vil være til stede til pressemødet lørdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) vil være til stede til pressemødet lørdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sundheds- og Ældreministeriet indkalder til et nyt coronapressemøde lørdag klokken 11.

Det skal ifølge en pressemeddelelse handle om 'nationalt varslingssystem: Risikovurdering og tiltag til håndtering af COVID-19'.

Pressemødet vil finde sted i Eigtveds Pakhus i København.

De, der skal tale på pressemødet, er sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, erhvervsminister Simon Kollerup, vicedirektør Helene Bilsted Probst fra Sundhedsstyrelsen og afdelingschef Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut.

Pressemøde er sat til at vare en time, og efter pressemødet - helt præcist fra klokken 12.15 til klokken 13 - vil der være en teknisk baggrundsbriefing om varslingssystemet.

Ekstra Bladet har kontaktet Sundheds- og Ældreministeriet for få uddybet, hvad der menes med et nationalt varslingssytem, og om der er tale om et nyt tiltag.

Til de spørgsmål fik Ekstra Bladet at vide, at der er tale om et nyt varslingssystem, der altså bliver præsenteret lørdag, men pressevagten kunne ikke komme nærmere ind på, hvad det kunne dreje sig om.

319 kommentarer
Vis kommentarer