Indkøbsmekka står over for gigant-udvidelse

Næstved Storcenter vil udvide med 19.000 kvadratmeter, hvis de altså får lov af kommunen

Der er store planer om at gøre Næstved Storcenter større.

Den amerikanske kapitalkæde BlackRock købte sidste år Sydsjællands største shoppingcenter, og nu står centeret over for en kæmpe udvidelse.

Det skriver Sjællandske.

Der er sendt en ansøgning af sted til Byrådets Plan og Erhvervsudvalg, som skal tage stilling til, om centeret må bygge 19.000 kvadratmeter, hvilket svarer til en udvidelse på 35 procent.

Samtidig skal det eksisterende butikscenter bygges om, og det er planen at forsyne det meste af centret med en ekstra etage, skriver avisen.

Det er ingeniørfirmaet Rambøll der har udarbejdet idéskitsen, som Næstved-politikerne skal tage stilling til.

Udover nybyggeriet søges der også en godkendelse til at forny facaden på det eksisterende center, så det kommer til at matche det nye, hvis man får godkendelsen.

Næstved Storcenter er Sydsjællands største shoppingcenter, og udover de 75 specialbutikker er der desuden en Bilka og et havecenter tilknyttet. Centeret har årligt omkring fem millioner kunder.

Centeret blev opført i 1989, og det blev igen udvidet i 2001.

Det forventes, at detailhandelplanen godkendes i juni.

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere