Indrømmer: 'Jeg er racist'

En norsk lokalpolitiker står ved sine udtalelser på Facebook, hvor han kaldte sig selv racist

En norsk lokalpolitiker fra Ålesund har mødt kritik efter at have indrømmet på Facebook, at han er racist. Foto: Brian Witte/Ritzau Scanpix
En norsk lokalpolitiker fra Ålesund har mødt kritik efter at have indrømmet på Facebook, at han er racist. Foto: Brian Witte/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

'Jeg indrømmer gerne: Jeg er racist. Hvad vil du gøre ved det?'

Sådan skrev Olger Drønnesund, der i 2019 blev valgt ind til kommunestyrelsen i den norske kommune Ålesund, på Facebook, efter at han satte spørgsmålstegn ved, om den norske sprinter Ezinne Okparaebo, der blev født i Nigeria og som barn flyttede til Norge, var norsk.

Efterfølgende har Drønnesunds ageren på Facebook fået skarp kritik af organisationen Antirasistisk Senter, der fortæller til NRK, at de opfordrer lokalpolitikerens parti, Pensjonistpartiet, til at tage affære.

Formand for partiet, Kurt Johnny Hæggernæs, fortæller, at han ikke var bekendt med sagen før NRKs henvendelse, og at han vil tage kontakt til Olger Drønnesund.

33-årige Ezinne Okparaebo har repræsenteret Norge ved flere atletikmesterskaber. Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix
33-årige Ezinne Okparaebo har repræsenteret Norge ved flere atletikmesterskaber. Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix

- Efter min mening er hun ikke norsk
I et interview med NRK står Olger Drønnesund ved, hvad han har skrevet på det sociale medie. Han mener dog ikke, at det er racistisk at mene, at Ezinne Okparaebo, der i løbet af karrieren har vundet EM-guld på 100 meter, ikke er 'norsk'.

- Ja, jeg spørger igen: Er hun norsk? Efter min mening er hun ikke norsk. Det er pakistanerne, der kom ind i 1970, heller ikke. De har fået norsk statsborgerskab af forrædere, siger Olger Drønnesund til NRK.

Efter interviewet har lokalpolitikeren valgt at gøre sin profil på Facebook privat.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?