Annonce:
Annonce:

Indsatte vilde med PET-bog

Fangerne i det lukkede Enner Mark Fængsel i Østjylland er vilde med bogen '7 år for PET: Jakob Scharfs tid', fordi de kan få et indblik i PET's efterforskningsmetoder og konkrete sager

Annonce:
Følg Samfund

Blandt fangerne i landets sikreste fængsel er interessen ’glødende’ for bogen ’7 år for PET: Jakob Scharfs tid’.

Det skriver Horsens Kommunes biblioteker, der har en bibliotekar, som betjener Enner Mark Fængsel(tidligere Statsfængslet Østjylland). Danmarks nyeste fængsel huser nogle af landets hårdeste forbrydere og har blandt andet rockere og terror-dømte blandt de indsatte. På bibliotekets hjemmeside har de opgjort, hvilke bøger forbryderne var mest interesserede i at låne i 2016, og her er interessen klart størst for bøger, der beskriver efterforskningsteknikker og går i dybden med konkrete sager. 

Annonce:

Den for tiden mest efterspurgte titel er af samme slags. Den beskriver mange konkrete sager og nævner mange dømte i sagerne - de dømte er velkendte i fængslerne, bogen beskriver især efterforskningsmetoderne indgående, og interessen er glødende. Det drejer sig om ’7 år for PET: Jakob Scharfs tid’ af Morten Skjoldager, står der.

PET udpeger problematiske passager i omstridt Scharf-bog

Den tidligere PET-chef og forfatteren Morten Skjoldager er blevet kritiseret fra utallige sider for at afsløre efterretningshemmeligheder og arbejdsmetoder, og i fængslet oplever de da også en konstant interesse for det enestående indblik i PET’s arbejdsmetoder.

– Inden vi købte bogen var der 10 reservationer blandt de 228 indsatte – og i takt med, at folk læser den, kommer der nye reservationer til. Selv forholdsvis læsesvage kæmper sig igennem for at læse om ”vennerne”, så tak til Jakob Scharf for at bidrage til læsetræningen, skriver de.

Jakob Scharf fik millionkontrakt imod reglerne

Af øvrige populære bøger i fængslet er:

Annonce:

Magtens manual af Fritz Wolder, hvor forfatteren præsenterer magtens filosofi med udgangspunkt i Machiavelli og Max Stirner, og der gives over 100 konkrete magttekniske regler, som læseren kan benytte til at styrke sin personlige magtposition.

Fyrsten af Niccolo Machiavelli 

Krigskunsten af Sun Tzu.

Manipulation: en håndbog af Klaus Kjøller

Fængselsfit skrevet af en indsat: Daniel Mikkelsen

Mad til muskler af Matilde Gunge Weigelt 

Koranen

Røver: hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup af Steffen Andersen. 

Expect no mercy: en rockers erindringer af Lennart Elkjær 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: