Annonce:
Annonce:

Indvandrere får et pensionistliv i fattigdom

Annonce:
Følg Samfund

Flere indvandrere må leve deres alderdom i fattigdom sammenlignet med danskere på den samme alder. Det viser en ny rapport, skriver Avisen.dk.

Rapporten, der er lavet af Videnscenter for Velfærd, VIVE, har kigget på immigranter fra Tyrkiet, Iran, Pakistan og Vietnam, der i dag er over 60 år gamle. De fleste af dem kom til Danmark i 60'erne, 70'erne og 80'erne.

- De har været ringere stillet med jobs, arbejdsmarkedspension, ATP, private pensioner osv. Vi havde en situation i Danmark, hvor alderdom ikke længere var ensbetydende med fattigdom, men nu ser vi nogle stigende grupper i samfundet, der lever i fattigdom, siger Peder J. Pedersen, forskningsprofessor hos VIVE.

Forskerne har brugt OECD's mål for fattigdom. Her bliver fattigdom defineret som en indtægt, der er 50 procent eller lavere af medianindkomsten.

Annonce:

Det er især blandt de 65-74 årige, at fattigdom er mest fremtrædende. Kun en procent af indfødte danskere i den gruppe er fattige. For ældre med tyrkisk oprindelse er det 29 procent, mens 27 procent af ældre pakistanere i Dannmark betragtes som fattige. For iranere er tallet 25 procent, mens det er 20 for pensionister af vietnamesisk afstamning.

Radioværten Rushy Rashids familie kom til Danmark fra Pakistan i 70'erne. Læs familiens historie her.

Det hænger blandt andet sammen med, at mange har været uden for arbejdsmarkedet.

- De allerførste grupper af gæstearbejdere kom selvfølgelig til et job. Men dem, der kom før 1974, løb durk ind i den første oliekrise, og mistede deres job i lange baner. Mange af dem var beskæftigede i sektorer og industrier, der blev meget hårdt ramt af det voldsomme tilbageslag, siger Peder J. Pedersen til Avisen.dk.

Immigranterne har haft svært ved at optjene en ligeså stor pension som danskere, da mange af dem ikke har været lang nok tid i Danmark eller været uden for arbejdsmarkedet. Det er med til at skabe fattigdom i pensionsalderen.

Både når der måles på indkomst og beskæftigelsesniveau, er det kvinderne, der halter efter mændene.

Annonce:

Seniorforsker fra Rockwool Fonden Marie Louise Schultz-Nielsen forklarer, at kønsrollemønstre givetvis spiller en rolle. I familiesammenførte par er det simpelthen manden, der først kommer i beskæftigelse. Kvinderne vil typisk ende i serviceerhverv, hvor eksempelvis sprogkundskaber ikke vil spille en ligeså stor rolle. Det spiller ind på løn og senere pension.

- Det kan være rengøring eller en uddannelse som SOSU-assistent. Der er selvfølgelig også nogen, der får længere uddannelser. Men for en del af de ikke-vestlige indvandrere, der kommer hertil som voksne, vil der være mange, der ikke har en uddannelse ud over grundskoleniveau, siger hun.

I disse år modtager Danmark fortsat mange immigranter. Hos Foreningen Nydansker arbejder man på, at ikke også de skal ende ud i fattigdom, når de rammer deres ældre dage. Direktør i foreningen Torben Møller-Hansen fortæller, at fokus er på at fastholde indvandrere i arbejde.

- Vi kan se, at mange af dem kommer ind og arbejder for så at falde ud igen. Når de har fået et job, skal vi foretage os noget, for det er svært at få dem ind på arbejdsmarkedet igen i en alder af 60 år, siger Torben Møller-Hansen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: