Influenza-udbrud på vej: Dobbelt så mange henvendelser

Børn og voksne, der er ekstra hårdt ramt af influenza, har givet glødende telefoner hos 1813 i Region Hovedstaden

Mange borgere i Region Hovedstaden har de seneste dage haft behov for 1813 og lægelig hjælp på grund af influenza. Det bekræfter overlæge Asmus Thun Bisgaard fra 1813, der fortæller, at der er ekstra travlt ved telefonerne.

- Vi kan se, at der er en stigning inden for de seneste dage. Det betyder, at både børn og voksne kan blive syge. Vi kan ikke bekræfte, at der er udbrud endnu, men det er på vej.

Overlæge Asmus Thun Bisgaard fortæller, at der har været en fordobling af patienter, der ringer ind med influenza-symptomer. Der er dog ikke tale om, at vaccinen i år ikke har virket.

- Det ser ud som, at vaccinen dækker den type af virus, der er kommet. Så dem der er vaccineret skulle være beskyttet i modsætning til sidste år, siger han.

Bliv hjemme
Asmus Thun Bisgaard opfordrer dog stadig alle, der har nogle symptomer, til at at holde sig hjemme i sengen.

- Man gør både børnehaven og sine kollegaer en tjeneste ved at holde sig hjemme.

Derudover anbefaler han, at man får masser af væske og får feberen ned med smertestillende medicin.

Især gravide i andet og tredje trimester skal reagere og tage til lægen, hvis de får influenza-symptomer:

- De kan blive ramt endnu hårdere, siger overlæge Asmus Thun Bisgaard.

Derudover skal alle generelt være opmærksomme på, om sygdommen vender tilbage.

- Hvis man bliver syg igen, efter at have været rask, er det tegn på, at der er kommet en sekundær infektion, som kræver anitbiotika.

Ifølge overlægen var den sidste influenza-epidemi i februar 2018.

Av, av, ak og ve

Her er symptomerne på influenza:

  • Hovedpine
     
  • Feber omkring 38 til 40 grader
     
  • Ømme muskler og led, samt brystsmerter
     
  • Mangel på appetit
     
  • Træthed og svaghedsfølelse
     
  • Løbende næse og øm hals og svælg
     
  • Eventuelt tør hoste og urolig søvn
     
  • Man fryser og har kuldegysninger
     
  • Det varer normalt tre til fem dage, og man er ofte efterfølgende meget træt

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere