Influenzasæsonen hærger: Kan du smitte hunden?

Mange oplever lige nu influenzaen rammer, og det kan komme samtidig med, at den firbenede bedste ven også begynder at vise symptomer

Nu er der sæson for snue til både mennesker og hunde. Foto: Presse
Nu er der sæson for snue til både mennesker og hunde. Foto: Presse

Det er igen blevet den tid på året, hvor næserne løber, hovedpinen begynder og hosten ikke er til at slippe af med.

Influenza-sæsonen har stille og roligt gjort sit indtog, men er der risiko for, at du kan smitte din hund, mens du selv ligger syg?

Dyreforsikringsselskabet Agria har sammen med dyrelæger udgivet en artikel, hvor de fortæller, at det generelt sagtens kan lade sig gøre, at mennesker smitter hunde med en virus.

Administrerende direktør Tine Antvorskov understreger dog, at det kommer an på, hvilken virus, der er tale om.

'I bund og grund kommer det an på, hvor specifik virussen er i sit valg af vært. For eksempel kan rabies sagtens spredes fra menneske til hund og omvendt, da virussen er bredspektret', lyder det i en mail til Ekstra Bladet.

Det er derfor ikke sandsynligt, at du smitter din hund med din influenza.

'Influenzavirussen er en af de mange vira, der kun angriber et smalt udvalg af arter, og vi kan derfor ikke give den videre til vores hunde. Så man kan sagtens hygge med sin firbenede ven, når man ligger derhjemme under dynen med influenza', lyder det.

Sæson for 'hunde-influenza'
Også dyrlæge Mogens Brix bekræfter, at man ikke behøver være bekymret for at smitte sin hund.

- Man skal ikke være så bange for influenzaen skulle smitte hunden, fortæller han.

Dog skal man være opmærksom på, at samtidig med der er højsæson for influenza for mennesker, er der også hundenes svar på influenza.

Kennelhoste er nemlig også i omløb.

'Det er dog ikke utænkeligt, at din hund begynder at hoste, mens du selv ligger syg i sengen med influenza. Vores influenzasæson er nemlig højsæson for såkaldt kennelhoste, der dækker over en række virus- og bakterieinfektioner, der angriber hundes luftveje'.

Kennelhoste spredes primært, når flere hunde samles.

Hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at du holder din hund væk fra andre i løbet af de første to uger.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere