Ingen afgørelse da Ryanair-aktion var i Arbejdsretten

På torsdagens forberedende retsmøde blev der ikke truffet afgørelse i sagen om flyansattes protester onsdag.

Flere danske fagforbund er blevet indbragt for arbejdsretten ovenpå gårsdagens blokade af Ryanair (Foto: Daniel Hjorth)
Flere danske fagforbund er blevet indbragt for arbejdsretten ovenpå gårsdagens blokade af Ryanair (Foto: Daniel Hjorth)

Der kom ingen endelig afgørelse i Arbejdsretten torsdag eftermiddag om, hvorvidt det var ulovligt, da omkring 50 lufthavnsansatte onsdag samlede sig foran et Ryanair-fly i Kastrup Lufthavn og forhindrede det i at lette.

Det fortæller Leo Lybæk, der er afdelingsleder i LO, umiddelbart efter retsmødet.

- Det var et forberedende retsmøde i dag, så parterne fremlagde deres synspunkter, men der var ikke nogen endelig afgørelse, siger Leo Lybæk efter dagens sagsbehandling.

Ryanair har torsdag via sin danske advokat indbragt en stribe store danske fagforbund for Arbejdsretten. Der er tale om HK/Danmark, 3F, Serviceforbundet, Dansk Metal og Blik- og Rørarbejderforbundet,

Det eneste resultatet af torsdagens sagsbehandling i Arbejdsretten var, at LO i en tilkendegivelse siger, at deres medlemmer ikke må "iværksætte kollektive kampskridt", inden Arbejdsretten har afgjort spørgsmålet om hovedkonfliktens lovlighed.

LO og de øvrige fagforbund har hele tiden opfordret til, at deres medlemmer forholder sig i ro, indtil man ved, om konflikten er lovlig.

- Vi tager afstand fra det, der skete ude i lufthavnen onsdag og opfordrer vores medlemmer til at opføre sig ordentligt, siger kommunikationschef i LO, Kenneth Thue Nielsen, efter retsmødet.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere