Ingen besøgte baby på hospitalet: Så tog sygeplejerske vild beslutning

Den lille pige var blevet efterladt af sin mor efter fødslen, og ingen ville have hende

Gisele havde ikke de store udsigter for en kernefamilie. Men det ændrede sig. Foto: Privat
Gisele havde ikke de store udsigter for en kernefamilie. Men det ændrede sig. Foto: Privat

Den amerikanske sygeplejerske Liz Smith havde altid drømt om at blive mor og starte sin egen familie.

Hun havde prøvet adskillige behandlinger, men intet var lykkedes for hende.

I 2016 skete der dog noget, der kom til at ændre hendes liv for altid.

Igennem sit arbejde mødte hun tre måneder gamle Gisele, der var blevet overført til det hospital i Massachusetts, hvor Liz Smith arbejdede.

Gisele var blevet født for tidligt af en mor, der havde været narkoman, og den lille pige led af store helbredsmæssige problemer. Hun vejede ikke mere end en et enkelt kilo, da hun blev født.

Og den lille pige var blevet godt og grundigt forladt. I flere måneder havde hun ingen besøgende, og ingen ledte efter den nyfødte baby.

Hospitalspersonalet tog sig ekstra godt af den lille pige, og en af de andre sygeplejersker spurgte Liz Smith, om hun havde mødt den ensomme Gisele.

Det fortæller hun i et interview med CNN.

Alt ændrede sig
- Jeg sagde: 'nej, hvorfor?', og hun fortalte mig, at Gisele havde brug for en 'medicinsk plejefamilie', og at hun mente, at mig og min mand ville være det perfekte par.

Sygeplejersken havde aldrig overvejet at være plejefamilie før, men da hun så Gisele, vidste hun med det samme, at hun gerne ville være hendes mor.

Liz havde længe prøvet at få sin egen familie, men var infertil. Foto: Privat
Liz havde længe prøvet at få sin egen familie, men var infertil. Foto: Privat

Og selvom det tog lang tid at få Gisele hjem til familien Smith, var det det hele værd.

- Det var en følelsesmæssig rutsjebane. Da jeg startede med at tage mig af hende, var målet jo, at hun skulle genforenes med sine rigtige forældre. Vi tænkte hele tiden, at det jo godt kunne blive en realitet, at jeg ikke skulle have hende for evigt, men i det øjeblik jeg så hende, vidste jeg, at jeg måtte give hende al den kærlighed, jeg kunne.

Fik forældremyndigheden
I starten havde de rigtige forældre besøgstider, hvor de så datteren, men de ebbede ligeså stille ud.

- Jeg kunne fornemme, at de regnede med, at de en eller anden dag ville blive de forældre, de gerne ville være. De var altid meget støttende og sagde, at det var dejligt, at hun så sund ud, når de så hende.

Retten besluttede i juni, at forældremyndigheden skulle gå til Liz Smith.

- Det var meget bittersødt. Jeg var jo glad, men det var samtidig en stor sorg for andre.

I dag er Gisele to år gammel og lever sammen med sin nye familie, hvor hun ifølge adoptivmoderen trives.

- Hun har det rigtig godt. Hun får stadig mad gennem en tube, men lægerne er virkelig forundrede over, hvor godt hun klarer sig. De kan slet ikke forstå, hvor meget bedre, hun har fået det. Hendes styrke er virkelig inspirerende ,og hver dag er jeg imponeret af hende.

- Jeg har aldrig været gladere eller stærkere, og jeg kunne slet ikke forestille mig mit liv uden hende.

I dag lever familien sammen og Gisele er frisk og glad. Foto: Privat
I dag lever familien sammen og Gisele er frisk og glad. Foto: Privat
 

128 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere